Elsker at være vandturist i mit eget land!

Sidste lange og blæsende sejlstræk

image

Sidste indlæg blev lagt ind efter vi lagde til i Grenå og jeg bliver da også lige nødt til at kommentere på selve havnen. Grenå er meget et delmål på ud- og hjemrejsen og bliver derfor mentalt opfattet som en slags mellemstation. Det er på sin vis også rigtig fint og det lever havnen sikkert godt af, men jeg synes også den fortjener lidt mere ros. Havnen er nyere og den er i virkeligheden meget charmerende. Jeg synes de har formået, at skabe et hyggeligt miljø omkring havnen og en anden gang, så vil jeg rigtig gerne ligge der mere end en overnatning på vej ud og hjem, så jeg fx også kan besøge Kattegatcentret. Nå, men det var bare lige for at rose havnen i Grenå, for det synes jeg de fortjener.

Grenå – Hals

43 sømil  – 9 timer

Helbredet var heldigvis i bedring, så jeg var meget mere oplagt til de kommende timer på vandet, end jeg havde været dagen før. Vi havde en fin vind og 9 timer er hurtig klaret i forhold til, hvordan det kan være. Vi sejlede mellem 4,5 – 5 knob, så det var dejligt. Ellers var vejret ret vådt. Vi var heldige noget af vejen, at undgå de omkringliggende byger, men til sidst kunne vi ikke undgå mere, så vi fik en ordentlig omgang vand.

Man kan se her hvad vi ramlede ind i:image

Fornæs fyr:image

Da vi nåede Hals begyndte det, at blæse op og vi nåede i havn inden det blev helt slemt. Vi havde dog lidt besvær med, at lægge til og det kunne være gået gruelig galt, men vi var heldige og fik hjælp af andre sejlere. Det der konkret skete var, så vi med meget sidevind skulle ind på en plads jeg gik op foran for at hoppe i land med fortøjninger og Morten skulle styre båden. Da han skal slå den i bak, så kommer han til at skubbe til gashåndtaget og det er lige før den går ud, men det gør den ikke. Det resulterer jo i, at i stedet for at begynde, at bakke, så fortsætter den frem med for meget hastighed ind mod broen. Jeg får hoppet i land, hvor nogle hjælper mig med, at tage fra. Jeg når at tage fat i prædikestole, men der er for meget fart på, så den går lige ind i broen. HELDIGVIS, så får Splint kun en hudafskrabning og broen, der har en trækant for et ubetydeligt tryk (meget heldigt, at det var en trækant!).

Her kommer lidt brok over klogeåge, beklager… 

Det var dejligt, at der var nogen, der hjalp i situationen, men lige så dejligt det var, så var det også frustrerende med de andre “tilskuere”, der stiller sig op tæt ved for at kigge, ryste på hovedet og bagefter lige gerne vil fortælle en et par kloge ord. I virkeligheden, så er det jo en både træls og pinlig situation i forvejen. Der var bl.a. en mand, der sikkert i god mening, lige ville fortælle mig, at det var farligt, at jeg var hoppet i land og havde taget fra med mit ben, da det jo kunne risikere, at komme i klemme, så defor ville det have været bedre, hvis jeg var blevet på båden og, så bare ladet den sejle ind i broen. Da jeg prøvede at forsvare mit valg –  hvorfor jeg havde gjort det, så var det nærmest som om han skulle irettesætte mig og man fornemmede næsten himmelvendte øjne. Han havde siddet på en båd et par pladser fra os og han havde i hvert fald godt kunne se hvad, der var gået galt. Jeg var lidt uforstående overfor, at han synes det var dumt af mig, at springe i land, da jeg sagtens havde kunnet vurdere, at jeg kunne, da, det var nærmere et skridt over på broen end et spring. Jeg blev dog alligevel helt i tvivl om jeg havde gjort noget dumt, det er nemlig meget svært som nybegynder, at vide om det man gør er det rigtige – jeg handlede jo bare i situationen. Det gik bagefter op for mig, at det han mente jo var farligt, var at tage fra med benet, da det havde kunnet komme i klemme og det vil jeg da godt give ham ret i, men nu tog jeg jo ikke fra med benet, men satte armene på prædikestolen og skubbede – fuldstændig ligesom de, der hjalp mig, så i virkeligheden havde ham den kloge faktisk ikke set hvad, der var foregået helt så meget som han havde givet udtryk for så mit råd er til andre, der godt kan blive i tvivl om egne evner: når tingene går stærkt, så stol på dig selv og dine vurderinger – de kloge har alligevel ikke oplevet det, på samme måde, som du har og når du bagefter måske bliver små-irreteret på klogeåge, så husk, at han måske klogede i det for at hjælpe og godt kan lide at føle sig klog 😉. I øvrigt tager jeg hellere end gerne imod gode råd fra de mere erfarende – det er guld værd, men altså råd som jeg kan bruge til noget 😃 Alle laver fejl, alle er kommet til, at gøre noget dumt og alle er ikke perfekte 😉

Overliggerdag i Hals lørdag

Vejret var fra morgenen af meget blæsende og vi blev enige om, at blive, hvilket var meget godt for vinden tog til i løbet af dagen og vi var tilskuere til både, der kun lige nød og næppe kune sejle i havn. Vi så også, at søværnets redningsbåd kom slæbende ind med en sejlbåd, der ikke selv havde kunnet komme ind. Vi kunne se, at de sejlede over til servicekajen, hvor der var plads til den og vi gik straks over for, at hjælpe med fortøjningerne. Man kan sige, at jeg havde fået nok af at folk stiller sig op som tilskuer uden, at gøre noget, så det ville jeg heller ikke selv. Vi fik hjulpet med, at fortøjrer den og det var meget godt for der var ikke andre der stod klar til at hjælpe selvom næsten hele havnen havde set de var på vej ind. Det var bare godt, at de kom uskadte frem og håber de ikke de ikke havde haft en alt for traumatiserende oplevelse.

Man fornemmer på flagstangen, at her blæser en del:

image

Søværnets skib som føromtalte redningsbåd var sendt ud fra:

image

Vi brugte bl.a. dagen på, at gå et smut op i Hals by, der faktisk er meget charmerende. Vi fik handlet lidt ind og bl.a. noget ingefærjuice og shots. Jeg har under hele turen drukket diverse, der har indeholdt ingefær for at undgå, at blive søsyg og indtil videre er jeg ikke blevet ramt, så om det er det, der virker ved jeg ikke, men  noget tyder på det. Vi spiste på en restaurant på havnen, hvor jeg fik bøf med løg og brun sovs – min yndlingsret, så det kunne ikke være bedre og bedre blev det da heller ikke for det var ligesom om, at min forkølelse blussede op igen, så jeg måtte lave en Maude og lægge mig en times tid. Det er ret så ubelejligt, at være syg på sin ferie – især når man ofte skal videre for at overholde tidsplanen, men jeg takker da for, at jeg de fleste gange har kunnet redde det med en lur og nogle Panodil. Vi gik tideligt i seng, da vi var opsat på, at sejle så tidligt som muligt og egentlig havde det hele tiden været planen, at vi lige præcis søndag ikke skulle være på vandet hele dagen, da det var min fødselsdag og vi gerne ville ud og spise, men sådan kom det ikke til at gå.

Hals – Skive

74 sømil – 17 timer

Planen havde været, at vi håbede på, at nå længere end Løgstør og snakkede om Rønbjerg eller Livø. Dagen startede, da også rigtig godt først med lidt fødselsdags morgenmad og så afsted klokken 7.00 med en fin fart, hvilket bare passede perfekt med at vi kunne sejle under Limfjordsbroen klokken 10.00 – havde vi været 5 minutter senere på den, så havde vi ikke nået det.

Morgenmad:

image

Limfjordsbroen ved Aalborg:

image

Vi havde skiftet mellem forsejl og motor og nogle gange begge, så vi kunne have nok fat på. Lige inden Limfjordsbroen tager vi sejl ind, da vinden ikke er rigtig og, så sker der det, der får pulsen til at stige – motoren begynder, at sætte ud! Man når at tænke – det sker bare ikke, hvordan skal vi lægge ind og kan man overhovedet det her? Motoren bliver sat i bak og heldigvis er det tydeligt, at det selvfølgelig er søgræs, der havde sat sig i skruen og motoren kørte igen fint, men øv en forskrækkelse. Faktisk har motoren jo kørt upåklageligt, men den sidste tur sidder stadig dybt i mig og et eller andet sted, så venter jeg bare på, at noget går galt – tror man skal arbejde med sådanne oplevelser, men jeg synes nu også det bliver bedre. Da vi når Aggersundbroen begynder vejret som lovet, at tage til og da vi når Løgstør, så bliver vi enige om, at sejle videre.

Tidligere på dagen:

image

image

Når man kommer hertil, så skal man ud af Løgstør Bredning, hvor sejlrenden går. Hvis vi begynder, at sejle syd på, så går man på grund da her er meget lavt vand – i sejlrenden er der også kun 5- 6 meter. Jeg har engang fået at vide, at bølgerne i Limfjorden ikke kunne blive særlig store og det er jo direkte løgn. I direkte modvind, modstrøm og modbølger, så skal jeg lige love for, at de kan blive store. Og her bander man lidt over at sejlrenden er så lang før man kan begynder, at dreje nedad. Vi sejlede mellem o og 2 knob hele vejen ud og det var ikke sjovt! 😰🌊 Fra broen og til vi kunne vende snuden nedad gik der tre timer. Bølgerne blev ikke mindre, men nu kunne vi da bruge forsejlet i stedet for motoren og det gør, at båden ligger mere behageligt i vandet. Vi blev dog nødt til at gå meget op til vinden for ellers var den for hård, men det gik godt.

Vi tjekkede vejret og kunne se, at det ville blive endnu dårligere dagen efter og blev derfor enige om, at tage tørnen med at sejle hele vejen til Skive selvom vi nok først ville være fremme ved midnat. Da vi kom ned omkring Livø, så tog bølgerne heldigvis lidt af, så de ikke var så store. Da vi nåede ned omkring Junget, så var bølgerne helt til at have med at gøre, men vinden fortsatte dog. På et tidspunkt lå vi så meget på siden, at iPad-billedet vendte sig om. Vi tog sejlet ned og tændte motoren, da bølgerne var til at overse og jeg må sige, at jeg stadig skal vende mig til når båden ligger på siden – jeg bliver bedre hele tiden, men stoler ikke nok på, at den ikke vælter.

Vi bruger i øvrigt DMIs havprognoser og tjekker også vejret på Sejl Sikkert appen.

I de her situationer er det ikke mig, der styrer båden og i virkeligheden ville det nok være en god ide, at gøre noget af tiden, så jeg får en bedre føling med den. Umiddelbart, så har jeg slet ikke lyst til at sejle i sådan noget vejr og jeg får prøvet lidt grænser af. Hvis jeg fra starten af havde planlagt turen noget bedre i forhold til den tid, der egentlig var til rådighed, så havde jeg undgået mange problemer, men det hører jo med, det med at blive klogere.

På trods af vind og skiftende størrelse bølger nu, så begyndte vi at kunne hygge os igen og snakke lidt om vejr og vind 😉 Der var blevet stjerneklart og det var rigtig smukt set fra havet, hvor der ikke var lys ⭐️. Da vi nærmede os Skive stod jeg med lommelygte og fandt bøjerne, der jo har reflekser på, så vi undgik, at sejle ind i dem. Vi følger selvfølgelig søkortet, men derfor skal man jo altid holde udkig alligevel – bøjer har før flyttet sig. Derfor – hav altid en stærk lommelygte med 🔦. Klokken midnat lagde vi til på vores plads i Skive havn og fødselsdagsmiddagen kom til at bestå af den meget kulinariske oplevelse: McDonalds som vi lige nåede inden de lukkede 🍔. Vi var glade for, at vi havde valgt, at sejle hele turen til Skive og sov helt fantastisk.

Hvalpsund – Sundsøre færgen:

image

Splint på sin plads 226 i Skive lige efter hjemkomsten:

image

Jeg har meget evalueringsarbejde oven på denne tur og jeg ved, at tiden er vigtig for man ved aldrig hvad der sker undervejs.

Jeg har fået så mange beskeder og tilkendegivelser fra folk under denne tur og jeg sætter pris på det hele, så mange tak for det. Jeg er glad for, at nogen finder det inspirerende, spændende eller sjovt, at følge med i.

Ohøj for nu – Sejlerpigen ⚓️

6 kommentarer

  • Uha det lyder meget som vores oplevelse i Løgstør rende mandag 1/8.
    Vi var faktisk vendt om, men der var ikke plads i havnen. Vi gav det et forsøg mere. Det var mig der stod ved rorpinden ellers tror jeg ikke mine nerver havde klaret turen. Det var enormt hårdt for min mand at skulle stole så meget på motoren. Vi havde 12m/s vind og ca 3m bølger. Det er helt sikkert grænsen af hvad vores motor kan klare. Men det er også en meget lærerig tur.
    Har skrevet lidt om den på vores blog, hvis du skulle have lyst til at læse 🙂
    Og det med hjælp på broen/kajen: så enig! Vi giver altid en hånd med og sætter selv pris på det når vi går ind.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sejlerpigen

      Puhh – ja det er ikke det gode sted for motoren! Jeg vil meget gerne kigge på jeres blog – tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Per Lund

    Er fuldstændigt enig i ovenstående kommentar.
    Bedste Sejlerhilsen fra en middelaldrende mandlig sejler 😉😇

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Lyder som et hårdt stræk til sidst – godt i kom godt i havn.
    Det er sejt i bare har kastet jer ud i det skønne sejlerliv. Og du har fuldstændig ret i at éns grænser bliver rykket en lille smule for hver gang man opnår lidt erfaring.
    Vi hjælper også ALTID når der kommer nogen ind. Måske har de styr på det men derfor er det alligevel altid rart for selv den mest garvede sejler har nok at se til når man går ind.
    På vores sommertur så vi virkelig mange dumme uheld. En eftermiddag alene talte vi 4-5 stk fra cockpittet og de skyldtes allesammen for høj fart – middelaldrende mænd i store både der mente de havde tjek på det 😉
    Den med at ramme gashåndtaget har vi også prøvet – det var et bukseben der hang fast deri 🙂
    Spring op og fald ned på alle Kloge-Ågerne på kajen; du gjorde det helt rigtige ved at springe i land og forsøge at tage fra for på den måde har man flere kræfter til at holde end hvis man bliver på båden og skal forsøge at tage fra. I starten da jeg sejlede tog jeg også instinktivt fra med både arme og ben men det lærer man med tiden at lade være med

    Fortsat god vind til jer og jeres fine lille skiv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sejlerpigen

      Tak Eva – jeg bliver glad når jeg får den slags svar på mine indlæg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Elsker at være vandturist i mit eget land!