Et lille bitte snig kig på Den svenske skærgård - Mens vi venter (Time-Lapse version)

Sejlersprog OHØJ!

blogbillede sejlersprog

Jeg tabte skidtpøsen ud over hele dørken, da jeg skulle til at bakke op. Det var fordi jeg pga. høj sø væltede ind i skottet og faldt over noget aptering…. eller noget…

Når man som mig er ny i sejlerverden, så kan man godt stå lidt af når folk bruger sejlerudtryk. Selvfølgelig er der ting, der har sit helt eget navn, men der er jo også ting, der hedder noget helt andet bare fordi det er på en båd. Der er mange gode og sjove udtryk og derfor har jeg prøvet at same nogle af dem jeg synes var sjove og relevante. Jeg lærte en del selv da jeg researchede ord og udtryk – nu håber jeg, at jeg lidt bedre kan følge med i samtalerne på havnen ⛵️⚓️😉

Man er i øvrigt velkommen til at kommentere og tilføje nede i kommentarfeltet og så vil jeg opdatere listen undervejs.

Afdrift: er vindens påvirkning af et skibs styrede kurs. Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs kaldes afdrift

Agter: er den bageste del af et båden
Agterlig: Bageste kant på sejlet

Anduve: Når man sejler mod noget som fx en havn, så anduver man havnen

Aptering: Er det faste interiør på båden fx bord, siddepladser og køkken

Bagbord: Venstre side af båden når man kigger frem mod stævnen (forenden)

Bakke op: Lave mad og servere mad

Bakstørn: Ryde op efter mad

Banke pæle: Når stævenen (forenden) løftet sig op af vandet og “banker” ned i vandet igen. Sker ved lidt vildere vejr.

Bidevind: Det tætteste man kan sejle på modvind

Bjærgemærs: En redningskrans

Blok: En klods af træ eller metal, med et eller flere hjul i midten, hvorigennem tovværk kan føres

Bom: Den rundholdt (stang), der sidder på undersiden af et sejlet. Den er fastgjort på en gaffel- eller bermudarig til masten, så den kan dreje.

Bove ud: Når man gør et anker klar til at lade falde

Bro: Styrhuset/kommandobroen på større skibe

Bådshage: Et langt skaft, med en krog i enden – fantastisk til at samle tabte fendere op af vandet 😉

Cockpit: Det udendørs “opholdsrum” – her du sidder og styrer båden

Dræg: Anker ⚓️

Dæk: Gulvet udenpå/ovenpå båden

Dørken: Gulvet inde i båden

Fald: det tov man bruger til at sætte et sejl med

Falde af: Det modsatte af Spidse op, så du sejler mindre tæt til vinden

Fender: Det er de “bøjer”, man binder på siden af båden, når man lægger til, så båden ikke får skade ved fx at ligge op ad en kaj. (Kald det endelig aldrig bøjer, mens andre med båd er i nærheden!) Samtidig er det vigtigt, at tage dem af når man sejler, da det i sejleres øjne er ensbetydende med sjusk, hvis de hænger på siden efter man har forladt havnen.

Forlig: Forreste kant på sejlet

Fribord: Det stykke udenpå båden, der er fra vandlinien og op til dækket (gulvet udenpå/ovenpå båden). Det er også det stykke, der har startet mange interaktionelle krige på facebook om hvorledes man polerer det bedst.

Gaffel: gaflen (eller kloen) er den del af en gaffelrig der går ind og former en slags gaffel omkring masten, der giver sejlet mulighed for at dreje, i forhold til vinden

Høj sø: Store bølger

Hæk: Bagenden på båden

Kabys: Køkkenet

Kahyt: Det indvendige opholdrum

Kovending: nå man drejer båden væk fra vindens retning i et fx et kryds

Koøje: cirkelformet vindue på båden

Krydse: Når du sejler zigzag for at komme frem, fordi vinden ikke kommer fra den rigtige side.

Kuttendækker: Gulvkost til rengøring af dæk og dørk

Lanterne: Lampe foran (ved stævnen), hvori skibets skibslys føres

Lejder: Stige

Lukaf: Kahyt

Ohøj: Hej eller Javel

Prædikestol: Er det fastgjorte stålgelænder, der er på hver sin side af stevnen (snuden på båden)

Pøs: Spand

Purre: At vække nogen

Rundholt: Er i skibsterminologi betegnelsen for en rund træstang, bruges om alle master, bomme om bord på skibet.

Skafning: måltid/ spisetid

Skot: Væg

Skære op / Spidse op: Sejle “tættere” til vinden

Stagvendning: Når man drejer båden mod vindens retning i fx et kryds

Styrbord: Højre side når du kigger frem mod stævnen

Sømil: 1.852 meter

Skidtpøs: Skraldespand

Vinden Rummer: På kryds når vinden drejer til vores fordel

Vinden skralder: På kryds når vinden drejer mod bådens kurs

Vinden frisker op: Mere vind

Vinden flover: Mindre vind

Underdørken: Loftet (undersiden af dørken på dækket ovenover)

Underlig: Underste kant på sejlet

Giv gerne et sejlerudtryk med nede i kommentarfeltet ⚓️

16 kommentarer

  • Kenneth

    Vinden skralder har du 2 gange, den første der fortæller at vinden drejer uden fordel er korrekt.
    Den anden der fortæller at vinden aftager bør ændres til:
    Vinden flover: vinden aftager
    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mikael Andersen

    Kuttendækker
    – Efter min forståelse bliver en kuttendækker primært brugt til at vaske udenbords koøjer(vinduer/ruder) med

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mikael Andersen

    Du mangle en levanger på din liste, hvilket svarer til en gulvskrubbe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikolaj J

    Høj sø – Faktisk er ordet “høj sø” ordet for havet når vinden er “frisk vind”. Altså 8,0 – 10,7 m/sek.

    Fenderlisten – Gummi kanten langs skibet.

    Dønninger – Bølger som ikke længere er påvirket af vinden. Kan rejse flere 100 sm og behøver ikke løbe samme vej som bølger skabt af vinden.

    Gisse/Gisning – Et skøn på skibets position og fart.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Oli Nolsøe

    Kahyt er ikke indvendig på båden, det er det samme som kammer/lugar/lukaf 🙂
    Underdørken hedder det heller ikke, det hedder oppe inder dækket 🙂
    Ellers alletiders opremsning. Jeg er sømand af guds nåde og det er sjovt at høre lystsejlerudtryk, der mangegange viger fra “den porfessionelle verden” -:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tværs: 90 grader fra stævnen, agten for tværs: 135 grader fra stævnen, foran for tværs: 45 grader fra stævnen, Læns: sejle med vinden ind fra agten for tværs og agterover, Lænse: tømme vand ud af båden, rig(gen): alt monteret over dørken, stag: wire der starter i stævnen (for-stag) eller hækken (agter-stag/hæk-stag) eller i de agterste hjørner (check-stag) af båden og går op til masten, vant(er): de wirer der sidder i styrbord og bagbord side op til masten (findes som “top-” og “under-vant”) , 3/4-rig: hvor agterstaget sidder i toppen af masten og forstaget sidder 3/4 oppe af masten (kaldes vist også bermuda-rig), masthead-rig: både for- og hæk-stag sidder til masten top, sallingshorn: dem der sidder på siden af masten og holder vanterne væk fra masten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bo Nielsen

    Spids op: Sejle “tættere” til vinden.
    Falde af: Det modsatte af Spidse op.

    Vinden Rummer: På kryds når vinden drejer til vores fordel.
    Vinden skralder af: På kryds når vinden drejer mod bådens kurs.

    Vinden frisker op: Mere vind.
    Vilden skralder: Mindre vind.

    Jeg har prøvet at oversætte. Men det er ikke så let som det lyder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • PH Jensen

    Kovending er ikke helt korrekt. Det er når man bommer (mere eller mindre kontrolleret), skifter halse, i modsætning til en stagvending, hvor man går gennem vindøjet (den retning hvor vinden kommer fra)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jens Skov

    Og så er der alle de underlige lig:
    Forlig: forreste kant på sejlet.
    Agterlig: bageste kant.
    Underlig: underste kant.
    …Og så er der alle barmene😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulrik Thøgersen

    Skafning, betyder måltid/ spisetid

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et lille bitte snig kig på Den svenske skærgård - Mens vi venter (Time-Lapse version)