Nå det var den gummibåd vi kom fra

På vej i vandet om lidt :-)

splint på land

Jeg har nok fået 30 henvendelser, om jeg var kommet i vandet, hvor jeg sejler og hvorfor man ikke har hørt noget. Tak for det! Jeg er ikke i vandet endnu, men det er jeg snart. En ting som de fleste, der har egen sejlbåd kender til er at man altid kan rende i ind i mangel på tid.

Det var i virkeligheden planen, at Splint skulle i vandet i påsken, men så skete det “uheldige”, at vi kom til at nærmest impulskøbe et hus som vi overtog med det samme. Huset skulle istandsættes og i og med, jeg havde tre måneders opsigelse på min lejlighed, så har alle frie timer været bundet i huset og i mit studie. Huset er fra 1902 og alt bliver renoveret – alt tapet er taget ned (jeg er ekspert nu!), alle gulve er taget op, der er gravet ud, isoleret, gjort klar til gulvvarme, væltet vægge og meget meget mere! Noget af det næste, der skal ske efter ferien, er at 1. sal skal graves ud – ja jeg sagde graves ud, for huse fra 1902 er åbenbart isoleret med jord/ler mellem etagerne.  Jeg er glad for huset, men det har givet mange frustrationer, at jeg har måttet nedprioritere båden for en tid, hvor har dårlig samvittighed og længsel er nogle af de overskrifter jeg kan sætte på her. Heldigvis har jeg fået masser af støtte og fortællinger fra sejlervenner, hvordan de også fra tid til anden har, mod deres vilje, har måtte prioritere båden fra. Jeg kan trøste mig med, at vejret ikke har været det bedste.

Men nu er det tid! Gulvet er blevet lukket i huset, mureren er i gang på badeværelset og jeg bor pt. i et sommerhus udenfor Herning, så nu er tiden endelig kommet, hvilket jeg har ventet på siden båden blev taget op.

Herunder ses projektet, der har taget størstedelen af min tid:

huset img_1170

Hvad, der sker nu

Foran os har vi en uge, hvor vi skal gøre båden klar til vandet. Over vinteren har vi oplevet flere utætheder i båden og det synes, at være der, hvor sø gelænderet sidder fast, så det skal der kigges på og så er der noget lak, der skal slibes af forskelligt træværk og så alt det “normale” man plejer, at gøre en gang om året. En af de større udfordringer bliver at få sat masten rigtig på – det har vi aldrig selv gjort før, så jeg håber, der er nogle kloge hoveder i nærheden, så masten skal justeres. Det var egentlig også meningen at alle hynder skulle ombetrækkes, men da tiden er lidt i mod os, så kan det godt ske, at det bliver senere på året. I år vil jeg også fokusere på bådens udseende i form af, at jeg gerne vil skifte lidt farve på den – ikke på hele båden, men en Albin er som standard med røde aftegninger, hvilket jeg godt kunne tænke mig at lege lidt med. Hvad det bliver er ikke helt fastlagt.

Selvfølgelig dokumenterer jeg det hele, så hvis man vil, så kan man læse med i arbejdet og mine begynderfejl, hvis man vil. JEG GLÆDER MIG!

Ohøj derude ⛵️⚓️💙

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nå det var den gummibåd vi kom fra