Turen går til Sydfyn, men hvor?

Godt inde i den første uge som feriesejler

image

Da jeg startede med, at skrive dette indlæg, så sad  jeg i Splint med en kold Tuborg Classic i Mårup på Samsø – mit første besøg på øen nogensinde. Desværre kom jeg ikke til at opleve, så meget der, da jeg skulle afsted videre næste morgen for at nå at komme til Sydfyn inden turen går hjem igen. Indrømmet – da turen blev planlagt, så var det noget tidsoptimistisk og det var først et par dage før afgang, at vi kom til at se på tiden…. Kan vi overhovedet nå det og bliver det noget hastværk? Vi har ca. 17 dage – Skive – Sydfyn og Skive igen. Vi er blevet enige om, at vi når det vi når og så tager vi nogle lange dage på vandet på vej ud og hjem.

Skive – Attrup

40 sømil –  9 timer

Her sejler vi ud af Skive Søsportshavn:image

Vi lagde fra Skive lørdag og der var selvfølgelig ikke særlig meget vind og det, der var kom som modvind. Jeg havde på daværende tidspunkt ikke fået min tillid til motoren tilbage, men efterhånden som den fortsatte uden problemer, så kunne jeg ånde lettet op.

Ingen vind:

image

Da vi kom op til Løgstør og svingede ind mod Aggersund, så fik vi en lille smule vind, så vi rullede forsejlet ud og det gav lidt ekstra fart. Vi kunne bagud se en ordentlig tordenbyge og selvfølgelig, da vi kommer hen til Aggersundbroen og skal ligge og kredse, så stod det bare ned i stænger. Da vi endelig kom igennem, så var “hjælpevinden” væk, så vi tog det sidste stykke for ren motor. Vi lagde til i Attrup – en lille havn, hvor man skal være meget opmærksom på dybden. Der lå en havnerestaurant, men deres køkken lukkede 19.30 og vi kom ind klokken 20.00. Jeg går ud fra, at de ikke har særlig mane gæster siden deres tidlige lukketidspunkt. Der var heller ikke andet, der havde åbent, men en hyggelig lille by og smuk natur – lidt Morten Korch.

Attrup:

image

Attrup – Hals

35 sømil – 7 timer 45 minutter

Søndag tog vi afsted fra Attrup og satsede på at nå til Hals. Modvind selvfølgelig (den smule vind, der var). Det var en fin dag og varm, så det var skønt nok – selvom vi godt ville havde ønsket lidt vind fra den rigtige retning. Vi lagde ind til middag ved Marina Fjordpark ved Aalborg, så vi kunne tanke, proviantere og få noget frokost – jeg undre mig over hvorfor større lystbådehavne ikke har en form for restaurant. Vi nåede til Hals omkring 20.30 lavede mad og spiste udenfor – det var så skønt og tiltrængt. Det er så hyggelig, at sidde midt i en havn med liv omkring sig, men samtidig føle, at det er privat med mad og vin 🍷

Vi havde på vores tur gennem Limfjorden set rigtig mange sæler også helt tæt på og det er så hyggeligt, at se hvordan de følger med. Man skal også være særlig opmærksom på søgræs – her er virkelig meget og der er stor chance for, at det vikler sig om skruen, så husk lige en gang i mellem, at sætte den i bak og så frem igen – sådan undgår du let problemer.

Hals – Grenå

43 sømil – 12 timer 15 minutter

Mandag fra Hals og syd på. Mens især nord og østjylland, blev ramt af et skybrud, der var på alle overskrifter på netaviserne, så holdte vi os i tørvejr ude på vandet. Vi havde ellers sørget for forberedelse til det helt store uvejr. Lige uden for Hals stikker der i øvrigt et vrag op over vandet og jeg har endnu ikke kunne google mig frem til hvad det er for noget – er det fx bevidst til dykkere eller? Jeg må google lidt mere.

Uvejret over Østjylland:

image

Nå, men dagen stod på store bølger fra starten af, de tog dog heldigvis lidt af igen, men direkte modvind hele vejen – hvor tit kommer vinden direkte fra syd? Åbenbart når vi skal den vej. Det var lidt en milepæl, at få sejlet det stykke af Kattegat til Grenå. Sidst vi sejlede det i nordgående retning, så var det med søsyge og natsejlads. Turen nu i modvind var lang, men vi overlevede og motoren opfører sig præcis som vi gerne vil. Denne gang møder vi også en del andre både på vandet, hvor i mod sidste gang, hvor vi nærmest var de eneste. Vi kom til Grenå lystbådehavn klokken 21.00, gik i bad og gik i seng.

Grenå – Samsø

36 sømil – 8 timer 30 minutter

Vi fik handlet lidt ind fra morgenen af og sejlede fra Grenå klokken 10.00 og satte kurs mod Mårup på Samsø – her har jeg som sagt aldrig været, så det er dejligt at have prøvet det. Vi startede sejlturen med fuld sejl for første gang på turen – så dejligt, men det varede desværre ikke ved, da vinden gik over til direkte (svag) modvind – igen?! Vi havde en kort byge, men ellers var det tørt og meget af tiden med sol. I Mårup fandt vi heldigvus en ledig plads. De har gjort det sådan i havnen, at to både skal deles om en pæl bagtil. Det er der åbenbart mange, der ikke forstår og tror det bare er en bred plads, så de spænder tovværket ud mellem to bagpæle, så andre både ikke kan komme ind ved siden af. Det er måske ikke så smart, at det ikke er tydeligt skiltet, da det tager meget plads.

Vi spiste på en lille havnecafé, der havde dagens ret – kartofler (mon de var fra Samsø?), spidskål og frikadeller – dejligt med et ordentligt måltid og med kartofler og sovs – jeg elsker sovs og kartofler! 😋

Det er ikke sidste gang vi kommer til Samsø!

Dagens ret:

image

image

Samsø – Middelfart

45 sømil – 11 timer 15 minutter

Tidligt onsdag morgen tog vi fra Samsø. Vi vidste ikke hvor langt vi ville nå, men gerne til Strib eller længere. Vi havde rigtig god vind og kunne sejle med sejl det meste af vejen, så det var virkeligt et plus, hvilket kompenserede lidt for det var køligt. Da vi kom ned til Lillebælt blev vi dog sat lidt på prøve med vind fra en lidt forkert side og meget modstrøm, men vi klarede det og det var da også en oplevelse, at sejle under de to broer som man har kørt på så mange gange. Straks, da vi var under nummer to bro, så ændrede landskabet sig og jeg må sige, at jeg blevet taget med storm af den smukke natur – en virkelig idyllisk og hyggelig vej! Vi nåede om til Middelfart Lystbådehavn og som vi skulle til, at ind, så begyndte det ellers, at øse ned, men set i bakspejlet, så har vi også været heldige, at sejle udenom de fleste andre byger. På Middelfart lystbådehavn har de finde badefaciliteter, dog synes jeg at 1 kr. pr. halve minut er lidt dyrt for lunkent vand. De mangler dog også nogle toiletter, der ikke ligger i baderummende, da de er optaget i længere tid hele morgenen. Men alt i alt en stor flot havn. Desuden er der gode muligheder for, at ligge for svaj uden for haven.

Den nye lillebæltsbro:

GOPR8830

Fænøfærgen i Lillebælt:

image

Middelfart – på vandet til Assens

I skrivende stund er vi på vej til Assens – vindstille, men med sol. Der er fødselsdag på båden og gaven skulle da selvfølgelig bestå af en lækker sejler fleece fra Musto – købt til yderst fordelagtig pris ved Aarhus Seashop – altid god service og gode priser – også når man kommer 5 minutter i lukketid.

Delfinerne har ikke vst sig for os endnu, selvom flere har set dem her i nærheden, men til gengæld har vi set rigtig mange marsvin – det er så hyggeligt!

Nu må vi se hvor turen går hen i morgen, men tror vi skal sove lidt længere oven på en fødselsdagsfejring i aften 🇩🇰image

Ohøj herfra ☀️⛵️⚓️

 

1 kommentar

  • Carina H

    Tror man har fravalgt restaurant i Marina Fjordparken fordi der ikke er ret langt ind til Aalborg Lystbådehavn, hvor mulighederne er mange.
    Der er i øvrigt også et cafeteria ved vandrerhjemmet, som ligger lige ved bro 1 i Marina Fjordparken. Kender dog ikke åbningstider

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Turen går til Sydfyn, men hvor?