Man synes turen i Limfjorden lige er gået i gang og nu er det næsten slut

Næsten hjemme!

Sidste indlæg var fra Jegindø og siden har turen set således ud:

Jegindø – Vildsund – Thisted – Ejerslev – Livø – Sundsøre

I morgen går turen til hjemhavnen Skive og ferien er således forbi.
Det er gået alt for hurtigt og jeg har nydt, på trods af vejret, hvert øjeblik i de hjemlige vande. Jeg har ikke følt jeg har været på langfart i år, hvilket også har været helt okay, da der har været mange ikke bådrelaterede, ting at tænke på derhjemme. Jeg er så glad for valget om, at opleve Limfjorden, hvor jeg selv kommer fra og er blevet meget klogere på min hjemegn og hvor unik fjorden egentlig er.

 

img_2725

Søndag 16. juli
Jegindø – Vildsund
10.15 – 14.00

Nå,men turen fra Jegindø til Vildsund varede 3 timer og 45 minutter, hvilket vidst er den længste sejltur på hele ferien, hvilket jo sætter sidste års ferie lidt i perspektiv, hvor den længste tur var på 17 timer. Turen var ret så blæsende og det støvregnede meget af turen. Heldigvis hjælper alting lidt når man får lov, at sejle lidt med sejl. Det blæste 8-12 m/s og med stød op til 14, så der var rigeligt med vind!

I år har jeg virkelig følt, at jeg ikke har kunnet stole på nogle at de udbydere af vejrudsigter, jeg kender til. Jeg synes faktisk ikke særlig meget har passet og det undre mig lidt. På et tidspunkt oplevede vi to modsatte vejrudsigter fra DMI og YR, hvor ingen af den egentlig ramte særlig præcist. Det har været mere blæsende end lovet og det har regnet. Dog er det lykkedes os, at slippe uden om store byger – lidt heldig har man da været.

Vildsund kender jeg fra barn, hvor jeg kom på Vildsund Marked, der er et stort marked på stranden med alt muligt. Markedet skulle faktisk være lige efter vi sejlede derfra igen. Man kan læse lidt om det over 150 årige marked lige her: http://www.vildsund-marked.dk.

Udover markedet og den smukke bro, så kendte jeg ikke rigtig Vildsund. Der er smukt i Vildsund og den nærliggende tankstation er dit havnekontor og din indkøbsmulighed. Over på den anden side af broen ligger Øst Vildsund Gl. Færgekro http://www.vildsundkro.dk, hvor vi egentlig ville have spist, men alt var desværre optaget. Lidt sjovt, at vi i havnen var hele tre Albin Accent både – vi lå ved siden af en anden gæst og overfor lå en fastlægger.

Som jeg før har omtalt, så nyder jeg at denne ferieform er en, hvor man udover afslapning også har tid til besøg fra familie og venner. Søndag var ikke en undtagelse, da vi fik fornemt besøg af familie, der havde medbragt kaffe og hjemmelavet kage. De blev til om aftenen og nu hvor kroen ikke havde plads, så var det jo vældig belejligt, at vi have en bil, så derfor kørte vil til Thisted og spiste stjerneskud på Det game røgeri (kan anbefales). Hele dagen var enormt blæsende, hvilket på en eller anden måde gør, at man sover som en sten når man kommer dertil – selvom madrasserne er for tynde og pladsen er trang.

 

img_2528 img_2531 img_2535 img_2539 img_2541 img_2543 img_2545 img_2553 img_2558

Mandag 17. juli
Vildsund – Thisted
11.50 – 12.50

Årets hidtil korteste tur. Broflaget blev hejst og de tre røde blinkede lys fra bromanden betød, at vi fra syd skulle gøre klar til at sejle først når broen åbnede – Splint var også den eneste båd ⛵️😉 Vildsundbroen er en mindre bro i forhold til mange af dem jeg har været under, men absolut en af de smukkeste! Der var desuden sol hele vejen og rigtig fin vind 8 – 10 m/s.

Thisted har en rigtig fin havn med gode nye faciliteter og det er da også en fornøjelse, at komme forbi en større by ind i mellem. Gågaden, der var rimelig stor og meget hyggelig, blev besøgt og indtryk blev printet. Det blev, da også til en enkelt øl fra det lokale bryghus og ja – jeg ved godt, at turen efterhånden minder om en ølrute, men det gør mig ikke noget – det hører med til oplevelsen, kendskab til lokallivet, jeg er ung og undskyldningerne er uendelige 😉🍺

Thisted har i øvrigt stadig et fysisk turistbureau, der ligger på torvet og de er leveringsdygtige i et hav af oplevelser 😃

Et par kilometer væk fra havnen ligger der en marineforretning (hvorfor ligger det altid, så langt væk?), men der skulle man selvfølgelig ud – bare lige for at tjekke tingene ud hehe… Det blev til lidt motorolie. Der blev ellers provianteret og så skete der jo det, at Game of Thrones havde sæsonpræmiere i Danmark – TAK Thisted for at have ordentlig netforbindelse hehe – sejlads behøver ikke være total primitivt 😉.

 

img_2577 img_2582 img_2588 img_2593 img_2596 img_2598 img_2603

Tirsdag 18. juli
Thisted – Ejerslev
14.45 – 17.20

Ja – Vi har sejlet rundt om Mors, men Ejlerslev er faktisk den eneste havn vi har været inde i på Mors ⚓️ Turen var rigtig fin og for første gang kom vinde fra agter og det er altså en noget lunere fornemmelse, at havde medvind. I Ejerslev havde jeg lavet en aftale med min veninde, der også hedder Mette, at hun skulle påmønstre Splint, overnatte og sejle med dagen efter, hvor hun så ville blive hentet. Ejerslev er en forholdsvis ny havn og ligger ved siden af en molersgrav, der nu står vand i og bliver kaldt den blå lagune. Det er så fint og havneguiden er ikke er opdateret for her er både wc, bad, restaurant. En ting her mangler er wifi for netforbindelsen er virkelig dårlig, man skal langt op på en bakke for at få forbindelse. Ja her vil nogle sige – slap af, nyd det osv. Jeg lægger mig blot fladt ned og siger jeg står 100 % ved, at jeg er absolut netafhængig og jeg slapper bedst af når jeg ved, at jeg kan komme på nettet. Beklager – jeg hører nok til den forfærdelige ungdom nu om dage 😉 Vi fik, på trods af manglende net, hygget os med grill og rødvin 🍷Som mange af de steder vi har været, så var her også et lille hus med udstilling om havnen og dennes historie, hvilket er rigtig fint for alle de havne vi har været i har haft en forskellig historie og er opstået af vidt forskellige grunde. Tak til frivillige kræfter, der sørger for disse historier blivet vidergivet.

 

img_2613 img_2622 img_2624 img_2629 img_2669 img_2674 img_2675 img_2679 img_2684

Onsdag 19. juli
Ejerslev – Livø
10.10 – 12.10

Det er anden gang, at min veninde Mette er med mig ude og sejle og sjovt nok, så forsvinder vinden helt når hun er med, hvilket jo er helt i utroligt når man tænker på, hvor meget det har blæst de sidste mange dage. Til gengæld, så begyndt solen at skinne og som Mette far sagde, da han senere på dagen kom og hentede hende, sommeren 2017 faldt den 19. juli.
Livø er en lille havn og vi var heldige, at der var plads. Nu var solen rigtig kommet frem og for første gang på turen, så skulle der graves dybt i tasken efter sommertøjet og gummibåden blev også fundet frem og blev testet på en mindre tur blandt kajakker og badegæster. Jeg har været på Livø i 7. klasse på en endagstur og husker egentlig ikke så meget og jeg må sige, at jeg blevet taget med storm for da vi nåede op til “byen” så var der glade mennesker, stemning og nogle unge mennesker hørte hyggelig musik. Det viste sig hurtigt, at en del SF’ere var på lejr derovre. Det var så hyggeligt og ud over stemningen, så er der den skønneste natur. Jeg vil egentlig ikke skrive så meget her, da jeg tænker, at skrive et indlæg kun om Livø, hvor Splint også blev en ekstra dag. Her var der en båd, der gik på grund lige uden foran havnen, der er en smulig dårlig afmærket. De blev heldigvis hevet fri og fik sig vidst en god oplevelse på Livø også. Dog vil jeg lige påtale at der på Tursejler appen, står, at der er WiFi og cykeludlejning, hvilket desværre ikke var tilfældet. Sidste år sejlede jeg nede i det sydfynske og oplevede en helt særlig ø-stemning og den ø-stemning fik jeg også snerten af her – Skøn skøn ø! Jeg kommer igen! Mette blev hentet af hendes far i motorbåd om eftermiddagen.

img_2694 img_2697 img_2699 img_2707 img_2721 img_2731 img_2746  img_2786 img_2796 img_2802

Torsdag 20. juli
Livø

Hviledag – der kommer et indlæg kun om Livø ⚓️💙

Fredag 21. juli
Livø – Sundsøre

Vinden var væk og det var den stort set hele vejen. Der blev givet et ihærdigt forsøg med sejlende, men realistisk set, så var vi nok stadig ikke i land, hvis ikke vi havde tændt motoren. Selvom sejl er at foretrække, så var det virkelig smukt. Der blev spottet et par sæler og vi mødte et par andre både, der var på vej – nok på ferie. På Sundsøre havn blev vi taget godt i mod med kaffe og en masse rare mennesker. Ved havnen ligger det gamle pakhus, der indeholder historien om jernbanen, der ikke eksistere i dag og de forskellige færger, der har været mellem Sundsøre og Hvalpsund. Pakhuset blev vha. frivillige kræfter renoveret tilbage omkring år 2000 – faktisk har jeg været herude i forbindelse med et projekt, da jeg gik på handelskole og lavede en form for grafisk profil til havnen og pakhuset. Eksaminerne i det fag (tror det hed digital visualisering) blev ligeledes afholdt herude i pakhuset – det var en anderledes, men god oplevelse (jeg fik 11) og tænk sig, at jeg flere år senere kom til at leve af grafisk design.
Indkøbsmulighederne er ikke så gode i Sundsøre, men man kan for 25 kroner købe en retur billet til Hvalpsund, hvor, der ligger en brugs og er lidt forretninger på havnen. Her til aften har vi mødt flere venlige mennesker, der gerne ville snakke lidt og det er altid både sjovt og lærerigt, at høre om andres erfaringer og historier. Vejret er hertil natten meget roligt og jeg tror jeg kommer til at sove som en sten. I morgen går den sidste lille tur hjem til Skive.

img_2820  img_2829 img_2831 img_2832 img_2834 img_2836 img_2838 img_2839 img_2845 img_2852 img_2859 img_2861 img_2862 img_2867 img_2868 img_2870 img_2872

Som sagt, så kunne jeg have ønsket mig bedre vejr og kan se, at de som tager afsted på ferie nu nok kommer til at ville ønske det samme. Det er jo lige en af de ting man skal have med sig når man køber båd. Man lever og ånder for de der billedlige sejlture, hvor man kan ligge for anker og hoppe i vandet, men virkeligheden er i Danmark oftere, at man er helt pakket ind i noget, der ligner skitøj og, hvis vejret endelig er rigtig godt, så er vandet fyldt med brandmænd hehe. Jeg har dog oplevet glansbilledet og det hjælper en hel del på det, men i virkeligheden er det lige så meget roen ved at sejle og de hyggelige mennesker man møder og det er uanset vejret. Det er også hyggeligt, at ligge i båden og høre hvordan det står ned i stænger.

Tak til alle jer, der har sendt mig beskeder undervejs og til jer jeg har mødt. Det har været så hyggeligt og hjælpsomt!

Jeg har haft en fantastisk tur rundt i fjorden og vil gerne anbefale alle andre også at tage turen for den gør indtryk og beriger mere end man tror 😃⛵️⚓️💙

Øhøj derude ⚓️

   

Turen rundt i Limfjorden er i gang

Skive – Hvalpsund – Fur – Glyngøre – Jegindø

img_2310

Ja så er man ligesom i gang. Noget af det skønne ved Limfjorden er, at man sjældent kommer rigtig langt fra land og man kan se ret smukke landskaber – det kan jeg mærke, at jeg allerede holder af samt de lidt kortere ture end de 12 timers ture vi havde sidste år for at kunne nå det hele. Jeg føler virkelig, at jeg er helt afslappet og når at se noget de steder jeg kommer frem. Jeg har i år også prioriteret, at sove længe, hvilket der både er fordele og ulemper ved. Vi kommer senere frem, men til gengæld, så er badefaciliteterne ledige når vi nærmere os formiddag – ja jeg slapper helt af!
Tirsdag 11. juli
Skive – Hvalpsund
20.30 – 22.35
Her er ca. 10 sm og vi kom sent afsted, da båden ikke var helt klar. Da vi kom afsted fik vi lidt vind op til 6 m/s og jeg så den smukkeste solnedgang jeg har set i år – det er bare flottere når man er på vandet – det var tiltrængt at komme afsted!
 img_2340
Hvalpsund er en fin havn med gode faciliteter, bl.a en helt ny sejlerstue. Der sker lidt på havnen med lidt spisesteder og noget erhverv, så dødt er det ikke. Jeg nåede ikke længere væk, men kunne ane noget fin natur også.
img_2350 img_2363 img_2360
Onsdag 12. juli
Hvalpsund – Fur
14.30 – 17.30
I løbet at natten blæste det op og jeg var lettere betænkelig ved at skulle sejle ud mod Fur onsdag. Jeg er nok blevet lidt pivet efter turen hjem sidste år, hvor jeg sejlede fra Hals til Skive i et hug, i 17 timer og meget dårligt vejr! Én har på et tidspunkt sagt til mig, at bølgerne i Limfjorden ikke kunne blive særlig store… Splitte mine bremsejl siger jeg bare – jeg garantere, at de kan det godt! Nå, men det blæste omkring 10 knob og jeg gav mig alligevel – dagen efter skulle det nemlig blive mere blæsende. Det var fint jeg gav mig for det var faktisk ikke så slemt, udover det var motorsejlads hele vejen, så kom der nogle enkelte store bølger, men det at det var dag og solen skinnede hjalp på situationen. I år er vindmåleren endeligt blevt sat på og nu kan man følge med i hvad det blæser og da vi kom ud, så var det faktisk hele vejen mellem 12 og 16 m/s. Fur blev anduvet efter 3 timer. Jeg synes altiid vi er heldige med, at der lige er en enkelt plads tilbage, der passer til Splint.
img_2379 img_2384
Torsdag 13. juli
Fur
Fur skal naturligvis opleves og da jeg er vokset op i Skive har jeg været her ofte som barn, men det er en del år siden. Dagen startede med besøg af min søde mor og veninde, der inspicerede skibet, hvor vi drak kaffe og derfter tog på Fur Færgekro – jeg kan anbefale pariserbøffen, der er på rigtig smørstegt franskbrød frem for kedelig toast. Det er altid hyggeligt at få besøg og det er lidt anderledes ferie end når man rejser sydpå – væk fra familie og venner. Min hverdag er travl og jeg ser alt for sjældent begge dele, så derfor nyder jeg en ferie, hvor jeg både oplever, men også ser venner og bekendte. Efter besøget skulle øen indtages.
Der blev også drukket en enkelt Høker i Fur-indpakning:
img_2389
Cykler kan lejes, for 80 kroner for et døgn, ved turistinformationen, hvor der udenfor i øvrigt sælges friske grønsøger, hvor man betaler via mobilpay – blot en anbefaling! Vær ude i god tid med cyklerne, de bliver hurtigt lejet ud. Man skal altså være opmærksom på, at Fur kan være hårdt terræng at cykle i, især hvis man som jeg er i dårlig form og derudover er en cykelspasser. Steens Butik var første stop – den eksistere stadig, men udvalget er ved at være lidt tyndt og de udstoppede dyr i butikken jeg husker som barn, var lettere støvet. Steen var der selvfølgelig selv – nu en ældre herre, stadig med tatovering midt i panden, rar, men meget hæmmet af, at han nu er helt blind. Det blev til to Hancock sodavand til turen.
img_3056
Turen på cykel gik herfter nordpå op forbi bispehuen, der er en udgravet molerhøj – ret flot faktisk.
img_2392 img_2395
Derefter ned på stranden og hen til Den røde sten, der er en jernholdig del af den smukke molersklint. Man skal helt tæt på for at se hvor flot den egentlig er. Det var i øvrigt en lettere blæsende oplevelse.
img_2404
image-1
Så gik turen videre til noget jeg havde glædet mig meget til nemlig Fur Bryghus. Fur Bryghus eksisterede ikke da jeg var barn og der drak jeg i øvrigt heller ikke øl, men det gør jeg gerne nu. Det er simpelthen et hyggeligt sted – skynd jer at tage derop! Og ikke mindst gode øl! 😉
img_2420-1
Det sidste jeg fik set, på vejen tilbage var Gammelhavn – her hvor havnen havde været engang – nu ret tilgroet, men alligevel spændende med et gammelt pakhus eller fiskehus, der var indrettet som museum, der beskrev fiske- og havnehistorien.
img_2430 img_2431
Herunder lidt indtryk fra Fur ellers:
img_2411
img_2428-1
img_2435
img_2437-1
Fredag 14. juli
Fur – Glyngøre
14.10 – 12.40
Om morgenen på Fur mødte jeg en, der genkendte mig på havnen og det viste sig at være en gut, der har Instagramprofilen Lovesailboat. Det er altid sjovt at møde mennesker og i sær nogle jeg selv følger på de sociale medier. Lovesailboat smider nogle super fine billeder op, så hvis man er på Instagram, så tjek det ud ⛵️.
Vejret var rigtig fint, dog ville man ønske, at vindretningen var anderledes, men så fik man også krydset med Splint i år. Problemet med Splint, er at forsejlet er kæmpestort – hvilket er godt, men også besværligt når man krydser. Vi mødte oven i købet nogle vi kendte på vandet lige ud for Glyngøre, så fik også lige vekslet et par ord over vandet (det har jeg ikke prøvet før).
Glyngøre er smuk og med lidt liv på havnen også. Jeg slog op inde på Facebooksiden om nogle havde nogle gode råd. Bl.a. blev den nye oppustelige vandforlystelsespark nævnt – her kan man gratis låne vådedragt og redningsvest mod et depositum. Det så sjovt ud, men vandet er altså stadig lige lidt for koldt for den her pivede sejlerpige. Der kom rigtig mange gode råd, men et af dem jeg tog var fra min storebror. Han ringede og sagde: Glyngøre shellfish, de sælger pil selv rejer og en god hvidvin, de kalder for hvid Amarone – dette kunne jeg selvfølgelig ikke stå for, så mig til købmanden efter brød og aioli og ned til Glyngøre Shellfish, der lukke 17.30 – jeg kom 20 minutterr for sent 😔. Derfor har jeg været der forbi i dag og det bliver min aftensmad i aften – fristelsen var for stor og jeg har hele natten bare drømt om du rejer jeg skulle have haft spist.
img_2452 img_2463 img_2465 img_2466-1 img_2477-1 img_2479 img_2486 img_2488
Lørdag 15. juli
Glyngøre – Jegindø
12.15 – 15.00
Lige nu ligger vi på Jegindø. Turen hertil var rigtig god pga. solskinnet, men lidt øv pga. direkte modvind, men den første sejlads, hvor det har været så varmt, at jeg ikke har været pakket helt ind i sejlertøj – så skønt. Foruden en mand med hestevognskørsel, en kro/grillbar, så er den eneste forretning en genbrugsbutik oppe i byen, hvor damen, der havde den var så rar at forære os et kort over øen, så vi kunne finde rundt. Jeg undrer mig meget, da jeg ser en ø med kæmpe potentiale – hvorfor sker her ikke mere? Ved havnen fandt vi så et lille museum om øen (Æ Fywerhus) og faktisk har Jegindø haft en storhedstid lidt udover det sædvanlige for i 1960’erne, så var havnen faktisk den største fiskerihavn i Limfjorden og med danmarks største åleauktion. Fiskeriet har siden ændret sig meget og i da er der kun 7 fiskere på øen, der udelukkende fanger muslinger og østers. Det er mærkeligt, at tænke på, at mange af de mennesker, der bor her sikkert har været en del af succesen tilbage i midten af sidste århundrede eller også har deres forældre. Havnen er hyggelig og jeg kan faktisk se østers nede i vandet – det har jeg ikke set før. Lige om lidt skal jeg til at anrette mine pil selv rejer fra Glyngøre og åbne min hvide Amarone 😉
 img_2506
img_2515 img_2520 img_2519-1 img_2517 img_2509-1 img_2508 img_2507
img_3106
God lørdag aften derude sailors ⛵️⚓️
Pga. dårlig netforbindelse, så er dette indlæg først postet søndag eftermiddag – bær over med mig! Derfor får I også lige billedet af rejerne her 😉:
img_2510

Klar, parat, start og en tur i masten

De fleste jeg ved har allerede deres båd I vandet – håber jeg, men jeg vil alligevel lige fortælle lidt om hvad vi gjorde ved båden inden den igen fik vand under kølen.

img_2242
Vi var jo ude i absolut sidste øjeblik med alting – sådan er det når hverdagen griber ind i ens fritid – jeg vil bestræbe mig på at forberede mig bedre næste år, men der har jeg heller ikke eksaminer og renoveringsprojekt hængende over hovedet.
Jeg har længe gået og drømt om, at skifte lidt farver på Splint. Jeg synes at rød kan være rigtig fint, men på vores gav den lettere falmede røde et lidt øv 60’er/80’er udtryk, så jeg vi havde en ide om, at båden ville blive mere moderne, hvis vi skiftede. Faktisk var jeg sidste sommer blevet meget inspireret af en tysk båd, vi så i Middelfart, der var ret elegant. Den havde en lyseturkis bund, sort vandlinie og en guld pyntestribe – ja jeg må godt være lidt ekstravagant når båden ikke er større 😉. Men igen var vi jo ude i sidste øjeblik, så lyseturkis bundmaling var jo ikke lige på lager, så i år blev bunden sort, hvilket egentlig også er rigtig flot. Det der i klargøringen tog allerlængst tid var at få den gamle, meget grimme, pyntestreg af. Tidligere ejer havde vidst forsøgt, at fjerne en grå pyntestreg, i form af tape, havde opgivet og malet en rød streg ovenpå resterne. Nogle vil nok korse sig, men der blev brugt større mængder af acetone 😬. Jeg har ikke turde, at spørge inde på Facebook-grupperne, hvordan man bedst ordner fribord… Det er en religion, der før i tiden har skabt, så store konfliker, at folk har forladt gruppen, men jeg tør nu godt fortælle min opskrift:
– Bilshampoo
– Oxalsyre (brugte toiletrens sidste år – det var ok, men er mere besværligt)
– Rubbing
– Voks
img_2196 img_2199  img_2207img_2221
Vi kunne godt have poleret lidt mere end vi gjorde, men vi var lidt i tidspres, så det blev som det blev, hvilket også var et helt okay resultat.
Jeg var meget i tvivl om det måske ville blive for meget med guldpyntestregen, men efter at have malet bund og vandlinie sort, så kunne man se, at Splint ville få et lidt hårdt udtryk, hvis hun bare var sort og hvid og efter, at guldstregen er kommet på, så er det bare helt perfekt! Nu mangler der bare, at blive fjernet en rød streg mellem vinduerne og så står der Accent med store røde bogstaver. Det bliver fjernet her i løbet af turen – det sidder. I øvrigt rigtig godt fast!
Der blev selvfølgelig også skiftet småting i motoren, så som zinkanoden, vandudskillelsesfilter osv.
Det er altid godt med hjælp både fra erfarende og ikke erfarende. Vi fik hjælp med klargøringen af en god ven, der aldrig havde haft noget med båd at gøre og de ekstra hænder betyder jo meget, så tak Q – det var både produktivt og hyggeligt 👍💪.
img_2223 img_2239
img_2230img_2237 img_2234 img_2233
Splint står ved siden af Værftet i Skive, der har op og nedsætning af både, men fordi vi har vores eget stativ, så skal båden løftes to gange, da deres  kran ikke kan køre med den, så den skal over på et stativ med hjul, køres over til Splints eget stativ, hvor kranen så løfter den igen. Dette gør, at det koster dobbeltpris, da der er to løft, så derfor vælger vi en billigere løsning (50 % billigere), hvor der kommer en kranvogn, løfter båden op på ladet og kører over til industrihavnen og sætter den i.
Men selvfølgelig skulle alt ikke gå helt glat. Vognmanden skulle være kommet til frokosttid, men så var hans vogn røget på værksted, hvilket resulterede i, at han først kom om aftenen og han havde ikke haft tid til at hente et bådstativ som Splint skulle løftes op i. Derfor blev løsningen, at han ville løfte Splint med stativet…. Altså jeg ved ikke rigtig om jeg troede på projektet, da jeg aldrig havde set eller hørt om det før, men det gik og det viste sig også, at vognmanden selv havde båd og var vidst egentlig rimelig vant til processen 😂. De sidste pletter blev malet og så blev Splint sat i vandet – SÅ DEJLIGT!
img_2270 img_2278
Selvfølgelig ville motoren ikke starte, men det var det man kalder en fejl 40, for der var et sted vi havde glemt, at udlufte motoren hehe. Utroligt som man kan glemme alting – også hvad tingene hedder, men mon ikke det på et tidspunkt begynder at sidde fast.
Rullen til forsejlet havde mistet nogle skruer, så det skulle selvfølgelig ordnes og hvilket kæmpe problem! 5 mm undersænket maskinskrue i 8 mm længde…. En meget sjælden skrue åbenbart! INGEN i Skive havde dem og vi brugte nok to timer på jagten. Vi forsøgte os med nogle længere, hvor vi savede dem kortere, men de blev for flossede og da wiren inde i rulle kom til at køre opad dem, så turde vi simpelthen ikke det.. Derfor kom søde mennesker helt fra Herning med de rigtige skruer – sikke noget bøvl.
img_2267
Så skulle masten på, hvilket gav anledning til lettere frustration, men men men igen er man beriget med gode mennesker omkring sig for inden længe, så stod, der en fyr, der hed Lars (Bette Lars – bliver han vidst kaldt), og var klar til at give gode råd og hjælpe til, hvilket var guld værd for husfreden og så var det meget kompetent, da han arbejdede med både til dagligt. Inden længe var masten på og Splint kunne, bedre sent end aldrig, lægge sig til på sin hjemplads.
img_2288
Dagen efter skulle der sejl på og så ville vi sejle fra Skive og ud på vores sommertogt rundt i Limfjorden. Wiren til forsejlet havde sat sig øverst i rullen og ville ikke komme ned af sig selv, så jeg måtte som det letteste besætningsmedlem melde mig til, at blive hejst op i masten. Igen var der god hjælp, at hente – vi kunne låne en mastestol af havnefogeden og en forbipasserende på broen hjalp med at hive mig til tops. Det mest ubehagelige var, da jeg var øverst oppe og Morten gik fra agter til stævn for at tage imod wiren. Her vippede båden selvfølgelig til den ene side og øverst i masten flytter man sig alligevel en del, så det føltes lidt som om, at båden var ved at vælte. Det gjorde den selvfølgelig ikke og wiren jeg blev hejst op i sprang heller ikke. Jeg fik filmet og taget lidt billeder deroppefra med en Go Pro på en stang – så overskudsagtig jeg kunne være i den lidt pressede situation.
img_2355
Pt. Sidder jeg på Fur – her er skønt, men vi skal videre i dag. Der vil komme en rejseberetning op om turen løbende.
Det er dejligt, at gense, læse, høre og møde sejlervenner i havnene og på facebook igen – jeg har savnet jer 😉⚓️⛵️
Ohøj sømand og søpiger ⚓️
   

Turen går til…

Turen i år blev i store træk planlagt sidste år. Sidste år havde vi en fantastisk tur ud af Limfjorden og ned og rundt om Fyn. Selvom turen var god, så var den også hård, da 14-15 dage ikke er særlig lang tid og vi sejlede ofte 10 timer om dagen, og nogle dage mere. Det er skønt at se Danmark fra vandsiden, men jeg vil gerne bruge lidt tid i land også. Sidst havde vi kun to overlægninger og det var af nød pga. vejret. I år har vi knap så meget tid og derfor har vi valgt at kigge nærmere på “hjemvandet” Limfjorden.

limfjorden

Vi har sejlet turen til og fra Løgstør et par gange, så derfor vælger vi at sejle, op fra Skive fjord og vestpå i Limfjorden. Egentlig ved jeg ikke så meget om hvad der er værd at se, så jeg håber på gode input fra læsere og sejlervenner. De steder jeg staser på jeg i hvert fald gerne vil hen er Fur, Livø og så nok rundt om Mors, men hvor skal vi gå ind? Jeg ved, at man skal være meget opmærksom på bøjer – faktisk har de fleste jeg kender gået på grund i Limfjorden – 7-9-13, hvilket jeg frygter! Og så selvfølgelig ålegræsset, der sætter sig i skruen – det plejer, at hjælpe at slå bak 👍

Jeg glæder mig til at båden er i vandet og man endelig kan få stresset af oven på husrenovering og eksaminer.

Jeg er rigtig glad for valget om, at blive i nærmiljøet, da det nok oftest vil være det man sejler væk fra. Jeg kommer oprindeligt fra Skive og Limfjorden, derfor føler jeg mig også hjemme der, men har aldrig oplevet så meget fra vandsiden, så jeg føler jeg bliver klogere på min hjemegn også 💙

Nu skal der bare krydses for at vejret i første omgang bliver godt i weekenden, hvor jeg ordner båd og så også de næste 14 dage. Kom meget gerne med gode råd til havne, oplevelser, to do or not to do! Jeg vil selv lige prøve at gøre noget research og spørger sikkert en del i de faste facebookgrupper.

Jeg ser frem til input ⛵️Ohøj derude

 

På vej i vandet om lidt :-)

splint på land

Jeg har nok fået 30 henvendelser, om jeg var kommet i vandet, hvor jeg sejler og hvorfor man ikke har hørt noget. Tak for det! Jeg er ikke i vandet endnu, men det er jeg snart. En ting som de fleste, der har egen sejlbåd kender til er at man altid kan rende i ind i mangel på tid.

Det var i virkeligheden planen, at Splint skulle i vandet i påsken, men så skete det “uheldige”, at vi kom til at nærmest impulskøbe et hus som vi overtog med det samme. Huset skulle istandsættes og i og med, jeg havde tre måneders opsigelse på min lejlighed, så har alle frie timer været bundet i huset og i mit studie. Huset er fra 1902 og alt bliver renoveret – alt tapet er taget ned (jeg er ekspert nu!), alle gulve er taget op, der er gravet ud, isoleret, gjort klar til gulvvarme, væltet vægge og meget meget mere! Noget af det næste, der skal ske efter ferien, er at 1. sal skal graves ud – ja jeg sagde graves ud, for huse fra 1902 er åbenbart isoleret med jord/ler mellem etagerne.  Jeg er glad for huset, men det har givet mange frustrationer, at jeg har måttet nedprioritere båden for en tid, hvor har dårlig samvittighed og længsel er nogle af de overskrifter jeg kan sætte på her. Heldigvis har jeg fået masser af støtte og fortællinger fra sejlervenner, hvordan de også fra tid til anden har, mod deres vilje, har måtte prioritere båden fra. Jeg kan trøste mig med, at vejret ikke har været det bedste.

Men nu er det tid! Gulvet er blevet lukket i huset, mureren er i gang på badeværelset og jeg bor pt. i et sommerhus udenfor Herning, så nu er tiden endelig kommet, hvilket jeg har ventet på siden båden blev taget op.

Herunder ses projektet, der har taget størstedelen af min tid:

huset img_1170

Hvad, der sker nu

Foran os har vi en uge, hvor vi skal gøre båden klar til vandet. Over vinteren har vi oplevet flere utætheder i båden og det synes, at være der, hvor sø gelænderet sidder fast, så det skal der kigges på og så er der noget lak, der skal slibes af forskelligt træværk og så alt det “normale” man plejer, at gøre en gang om året. En af de større udfordringer bliver at få sat masten rigtig på – det har vi aldrig selv gjort før, så jeg håber, der er nogle kloge hoveder i nærheden, så masten skal justeres. Det var egentlig også meningen at alle hynder skulle ombetrækkes, men da tiden er lidt i mod os, så kan det godt ske, at det bliver senere på året. I år vil jeg også fokusere på bådens udseende i form af, at jeg gerne vil skifte lidt farve på den – ikke på hele båden, men en Albin er som standard med røde aftegninger, hvilket jeg godt kunne tænke mig at lege lidt med. Hvad det bliver er ikke helt fastlagt.

Selvfølgelig dokumenterer jeg det hele, så hvis man vil, så kan man læse med i arbejdet og mine begynderfejl, hvis man vil. JEG GLÆDER MIG!

Ohøj derude ⛵️⚓️💙

 

Nå det var den gummibåd vi kom fra

Jeg spurgte i sommers inden min ferie hvad folk ville anbefale. Jeg fandt en løsning og lovede, at fortælle hvad det endte med. Der er gået meget tid siden da, men hverdagen og en ny dagsorden har fyldt rigtig meget. Nå, men bedre sent end aldrig.

Mit spørgsmål lød på: Gummibåd – nogen, der har kvalificerede bud på hvilken størrelse/type gummibåd med motor til mindst 2 personer, der vil passe til en 26 fods sejlbåd? Størrelse? Bund? Motor?
 
Jeg fik rigtig mange gode og kvalificerede bud og også nogle kreative i mellem: Citat Ulrik Hvad med at købe 100 stk kondomer… dem kan I bare puste op og binde sammen efter behov.
 
Hvis jeg følte jeg havde tid og lunger som en blåhval ville jeg måske have taget udfordringen op, men det bliver ikke lige i denne omgang Ulrik hehe.
 
Mange anbefalede en billig model fra biltema, hvor andre frarådede den model. Jeg vil sige, at jeg ret hurtigt kan se, at lige som alt andet inden for sejlads, så er det en religion, der også kan bringe folks pis i kog. 
 
Der var ingen tvivl om at de modeller, der synes at være i højest kvalitet er Aquaquick og Zodiac.
 
Udover model, så er der selvfølgelig noget med størrelse, der er vigtigt.
 
Jeg var så heldig at en af mine venner her på facebook tilbød mig at jeg måtte købe hans Aquaquick med Hondamotor til en forholdsvis billig pris. Ogb bedst af alt, så tilbød han a vi måtte låne den for at se om den passede til vores behov før vi besluttede os for at købe den. Her lærte jeg, at det er en rigtig god ide, att prøve at håndtere forskellige slags gummibåde i forhold til egen båd og i forhold til hvad man selv formår.
 
Gummibåden jeg lånte var 265 og med fast bund. Jeg har før syntes at det var rart, at sejle med fast bund, men jeg har aldrig skulle håndtere den før.. For det første var 265 ALT for stor  til min lille båd og den faste bund vejer nærmest så meget, at jeg ikke kan løfte den og hvis den er pakket sammen, så fyldte pladerne også så meget, at de var svære at opbevare nede i båden, så de ikke var i vejen.
 
Derfor blev jeg hurtigt klogere – gummibåden skulle være mindre og uden fast bund – ergo – så skal det passe til dig og din båds størrelse. Jeg er selv ikke den største eller stærkeste, hvilket somme tider kan være en udfordring når man sejler og skal hive i sejl og tusind andre ting, derfor har jeg ikke behov for en gummibåd jeg slet ikke kan håndtere. Det kan godt være jeg har en med, der kan, men man ved jo aldrig grunden til man skal bruge den – måske er den anden blevet slået ned af bommen og ligger med åbent kraniebrud – så SKAL jeg selv kunne håndtere situationen.
 
Vi tog afsted med den lånte motor, da vi ville skaffe en gummibåd undervejs. Vi havde mulighed for bare at købe motoren hvis vi ville og det har en fin ældre Honda motor, der virkede fint.
 
Jeg kiggede på forskellige gummibåde og tilbud og på et tidspunkt fik jeg øjenene op for en Nautic gummibåd fra Bauhaus (beklager, hvis nogle nu får nervøse nervesammenbrud). Jeg undrede mig over, at selve gummibåden er fuldstændig magen til Aquaquicks bortset fra selve logoet. Derefter gik jeg lidt i dybden med det og kunne se at begge mærker kommer fra samme leverandør. Jeg ved det jo ikke 100 %, men jeg mistænker at det er samme båd, men med forskellige mærker på.
 
Der var et tilbud, hvor gummibåden var 230 cm, hvilket er meget mere passende, med lamelbund, der vejer mindre og fylder mindre. Når den er sammenpakket kan den sagtens ligge inde i den ene stikkøje. Med i tilbuddet var en benzin motor på 2,5 HK
 
Jeg er klar over, at det er en “Kina” motor jeg har købt, men det var billigt – der er to års reklamationsret og selv Kina ting fungerer bedre i dag end de gjorde for bare fem år siden.
 
Når man er mig, så er man nødt til, at gå på kompromiser med rigtig mange ting pga. pris og mine evner.
 
Jeg må sige, at efter gummibåden blev sat i vandet, så er jeg mere end tilfreds! Her kan være to mennesker – tre hvis det er nødvendig og motoren er nem at starte og sejler godt, så indtil videre er det en god oplevelse. Derudover vil jeg lige tilføje, at efter jomfruturen, hvor motoren var lettere utilregnelig hehe, så er det en kæmpe lettelse, at have en gummibåd med motor med om bord 🙂
 
 gummibaad
   

Brændt af

Bedre sent end aldrig, en kunstpause, en hverdag, der griber så ufatteligt ind i ens fritid. Nå, men uanset hvad, så er det alt for længe siden jeg har lavet noget indlæg. Det er såmænd ikke fordi ikke er noget at skrive om, men når man sejler, så har man ro til, at tage de større beslutninger og på mit sommertogt, så besluttede jeg mig for at vende tilbage til skolebænken for at dygtiggøre mig. Det har været en hård, men god omgang og det har selvfølgelig taget en hel del fokus. Det betyder også, at jeg ikke bare tager en fridag fra mit eget mere, når vejret er til at sejle. Jeg har været ude et par gange efter ferien, men sjovt nok – som alle sejlere sikkert kender, så er weekenderne i sommerhalvåret ofte bookede af andre ting, så det handler om, at prioritere og så håbe på vejret.

Lige nu ligger Splint stadig i vandet i Skive, men skal op inden for nærmeste fremtid – der har simpelthen ikke været tid.

En anden og lidt kedelig sag for Splint, men også en masse andre både i Skive Søsportshavn er, at vi er blevet brændt af! Brændt af i alle ordets betydninger. Det startede med de tre sejlene kunstværker Life Boats, der er en del af Kulturhovedstad 2017, kom til Skive i starten af september. Desværre oplevede jeg det ikke selv, men det skulle have været et godt arrangement. Da de skulle sejle derfra søndag den 4. september, så skulle de sendes af sted med manér, så der skulle selvfølgelig fyres fyrværkeri af. Umiddelbart efter modtog politiet en anmeldelse. Kravet om den afstand, der skal være var ikke overholdt og der var faktisk ikke andet en 30-40 meter til den nærmeste bro (undskyld mig, men hvor stupid er man lige?). Der er på de nærmeste både sket store skader, hvor gløder har brændt sig ned i glasfiberen og sprayhoods, cockpittelt og presseninger var hullede. Det er heldigvis ikke gået så meget ud over Splint, men der er kommet små brandmærker i sprayhooden og det er rigtig træls, når den faktisk er spritny. Når man kigger på alle skaderne, der er sket på bådene, så løber det op omkring en million kroner, men hvem skal betale? Det er endnu ikke afgjort og umiddelbart, så er der ikke nogen, der vil tage ansvaret.

Herunder kan man se nogle af de både, hvor der er kommet brandmærker ned i glasfiberen. Billederne er henholdsvis fra Skive Folkeblad, TV Midtvest og et privat tilsendt.

ar-160909912-jpgmaxw468

dsc_0008_0

14536909_10209107776205882_113023826_o

Nå, men sagen ser således ud: Skive Kommune fralægger sig, at det er deres ansvar. Den blev ellers jongleret lidt fra kommunens side til at starte med her er et uddrag fra Skive Folkeblad:

“Bådejere oplevede efter fyrværkeriet, at Skive Kommune forsøgte at løbe fra ansvar for skaderne. En bådejer skrev torsdag til Skive Kommunes borgmester Peder Christian Kirkegaard på vegne af sig selv og andre ejere af både i lystbådehavnen. 

»Forgæves har vi forsøgt de seneste dage, at få skyldsspørgsmålet fastsat, men som du kan læse i vedhæftede filer og email, forsøger kommunens medarbejdere og forsikringsselskab at løbe fra ansvaret, og forsøger at flytte skylden til privatpersoner,« skrev bådejeren blandt andet. 

Peder Christian Kirkegaard svarede ham, at Skive Kommune ikke vil »løbe fra ansvaret«. Men jura betyder, »at en kommune kun må udbetale erstatning, hvis der foreligger en retlig forpligtelse hertil«. 

Men de har så i en længere mail til til den udvalgte repræsentant fra bådejerne skrevet, at de har haft deres forsikringsmand nede og se på skaderne og det så ikke er deres ansvar. Det er en afgørelse, der undre flere, da man havde en opfattelse af, at det handlede om hvad juristerne sagde – efter borgmesterens udtalelser ovenfor, men at man så i stedet har valgt at høre hvad deres forsikringsselskab siger.

Nå, men udover kommunen, så er der selve fyrværkeren og Nordvestjyllands Brandvæsen, der godkendte stedet til affyring, blandt andet på grundlag af et kort over lystbådehavnen i Skive.

Min personlige holdning er at brandvæsnet reelt ikke kan se ud fra et kort, at der ligger både. Man kan måske tænke tanken, men igen man kan reelt ikke se det – jeg ved det kan diskuteres, at det jo giver sig selv. De kan jo heller ikke se om nogen har placeret en høstak 10 meter fra affyringstedet. Her kommer fyrværkeren så ind i billedet, da man jo har taget uddannelse, hvor man lærer alt fra lovgivning til alt praktisk. Jeg synes helt klart, at det er en kæmpe fejl at en uddannet fyrværker ikke tager en vurdering af stedet når han står der.

Hvad situationen ender ud i ved jeg ikke – jeg har ikke hørt nyt i lang tid – vi er måske også brændt af af systemet?

Det er som sagt ikke særlig slemt med Splint (dog slemt nok), men der er virkelig nogle, der er hårdt ramt og jeg kan kun forestille mig hvordan de føler!

Det var et lidt kedeligt blogindlæg, men jeg har en masse andre på vej og jeg opdaterer selvfølgelig når jeg ved nærmere om fyrværkerisagen.

Man kan se et indslag om sagen her fra TV Midtvest:

Ohøj og god søndag derude

Brovild

image

Jeg er vild med broerne. De er smukke, imponernde og samtidg frygtindgydende.

Jeg har lært, at have respekt for disse kæmper. Når man skal under, så skal man været meget opmærksom på strømforholdende, der ændre sig fra det normale. Jeg oplever også, at i ca. 75 % af mine ture under, så skifter vejret til regn og blæst. Dette har selvfølgelig ikke noget med broerne at gøre, men mit held.

Uanset hvad, så synes jeg de er skønne og her er lidt billeder, fra min tur, af nogle af broerne.

Aggersundbroen

image

Jernbanebroen ved Aalborg

image

Limfjordsbroen ved Aalborg

image

image

Storebæltsbroen

image

image

image

image

Langelandsbroen

image

Den nye Lillebæltsbro

image

Sidste lange og blæsende sejlstræk

image

Sidste indlæg blev lagt ind efter vi lagde til i Grenå og jeg bliver da også lige nødt til at kommentere på selve havnen. Grenå er meget et delmål på ud- og hjemrejsen og bliver derfor mentalt opfattet som en slags mellemstation. Det er på sin vis også rigtig fint og det lever havnen sikkert godt af, men jeg synes også den fortjener lidt mere ros. Havnen er nyere og den er i virkeligheden meget charmerende. Jeg synes de har formået, at skabe et hyggeligt miljø omkring havnen og en anden gang, så vil jeg rigtig gerne ligge der mere end en overnatning på vej ud og hjem, så jeg fx også kan besøge Kattegatcentret. Nå, men det var bare lige for at rose havnen i Grenå, for det synes jeg de fortjener.

Grenå – Hals

43 sømil  – 9 timer

Helbredet var heldigvis i bedring, så jeg var meget mere oplagt til de kommende timer på vandet, end jeg havde været dagen før. Vi havde en fin vind og 9 timer er hurtig klaret i forhold til, hvordan det kan være. Vi sejlede mellem 4,5 – 5 knob, så det var dejligt. Ellers var vejret ret vådt. Vi var heldige noget af vejen, at undgå de omkringliggende byger, men til sidst kunne vi ikke undgå mere, så vi fik en ordentlig omgang vand.

Man kan se her hvad vi ramlede ind i:image

Fornæs fyr:image

Da vi nåede Hals begyndte det, at blæse op og vi nåede i havn inden det blev helt slemt. Vi havde dog lidt besvær med, at lægge til og det kunne være gået gruelig galt, men vi var heldige og fik hjælp af andre sejlere. Det der konkret skete var, så vi med meget sidevind skulle ind på en plads jeg gik op foran for at hoppe i land med fortøjninger og Morten skulle styre båden. Da han skal slå den i bak, så kommer han til at skubbe til gashåndtaget og det er lige før den går ud, men det gør den ikke. Det resulterer jo i, at i stedet for at begynde, at bakke, så fortsætter den frem med for meget hastighed ind mod broen. Jeg får hoppet i land, hvor nogle hjælper mig med, at tage fra. Jeg når at tage fat i prædikestole, men der er for meget fart på, så den går lige ind i broen. HELDIGVIS, så får Splint kun en hudafskrabning og broen, der har en trækant for et ubetydeligt tryk (meget heldigt, at det var en trækant!).

Her kommer lidt brok over klogeåge, beklager… 

Det var dejligt, at der var nogen, der hjalp i situationen, men lige så dejligt det var, så var det også frustrerende med de andre “tilskuere”, der stiller sig op tæt ved for at kigge, ryste på hovedet og bagefter lige gerne vil fortælle en et par kloge ord. I virkeligheden, så er det jo en både træls og pinlig situation i forvejen. Der var bl.a. en mand, der sikkert i god mening, lige ville fortælle mig, at det var farligt, at jeg var hoppet i land og havde taget fra med mit ben, da det jo kunne risikere, at komme i klemme, så defor ville det have været bedre, hvis jeg var blevet på båden og, så bare ladet den sejle ind i broen. Da jeg prøvede at forsvare mit valg –  hvorfor jeg havde gjort det, så var det nærmest som om han skulle irettesætte mig og man fornemmede næsten himmelvendte øjne. Han havde siddet på en båd et par pladser fra os og han havde i hvert fald godt kunne se hvad, der var gået galt. Jeg var lidt uforstående overfor, at han synes det var dumt af mig, at springe i land, da jeg sagtens havde kunnet vurdere, at jeg kunne, da, det var nærmere et skridt over på broen end et spring. Jeg blev dog alligevel helt i tvivl om jeg havde gjort noget dumt, det er nemlig meget svært som nybegynder, at vide om det man gør er det rigtige – jeg handlede jo bare i situationen. Det gik bagefter op for mig, at det han mente jo var farligt, var at tage fra med benet, da det havde kunnet komme i klemme og det vil jeg da godt give ham ret i, men nu tog jeg jo ikke fra med benet, men satte armene på prædikestolen og skubbede – fuldstændig ligesom de, der hjalp mig, så i virkeligheden havde ham den kloge faktisk ikke set hvad, der var foregået helt så meget som han havde givet udtryk for så mit råd er til andre, der godt kan blive i tvivl om egne evner: når tingene går stærkt, så stol på dig selv og dine vurderinger – de kloge har alligevel ikke oplevet det, på samme måde, som du har og når du bagefter måske bliver små-irreteret på klogeåge, så husk, at han måske klogede i det for at hjælpe og godt kan lide at føle sig klog 😉. I øvrigt tager jeg hellere end gerne imod gode råd fra de mere erfarende – det er guld værd, men altså råd som jeg kan bruge til noget 😃 Alle laver fejl, alle er kommet til, at gøre noget dumt og alle er ikke perfekte 😉

Overliggerdag i Hals lørdag

Vejret var fra morgenen af meget blæsende og vi blev enige om, at blive, hvilket var meget godt for vinden tog til i løbet af dagen og vi var tilskuere til både, der kun lige nød og næppe kune sejle i havn. Vi så også, at søværnets redningsbåd kom slæbende ind med en sejlbåd, der ikke selv havde kunnet komme ind. Vi kunne se, at de sejlede over til servicekajen, hvor der var plads til den og vi gik straks over for, at hjælpe med fortøjningerne. Man kan sige, at jeg havde fået nok af at folk stiller sig op som tilskuer uden, at gøre noget, så det ville jeg heller ikke selv. Vi fik hjulpet med, at fortøjrer den og det var meget godt for der var ikke andre der stod klar til at hjælpe selvom næsten hele havnen havde set de var på vej ind. Det var bare godt, at de kom uskadte frem og håber de ikke de ikke havde haft en alt for traumatiserende oplevelse.

Man fornemmer på flagstangen, at her blæser en del:

image

Søværnets skib som føromtalte redningsbåd var sendt ud fra:

image

Vi brugte bl.a. dagen på, at gå et smut op i Hals by, der faktisk er meget charmerende. Vi fik handlet lidt ind og bl.a. noget ingefærjuice og shots. Jeg har under hele turen drukket diverse, der har indeholdt ingefær for at undgå, at blive søsyg og indtil videre er jeg ikke blevet ramt, så om det er det, der virker ved jeg ikke, men  noget tyder på det. Vi spiste på en restaurant på havnen, hvor jeg fik bøf med løg og brun sovs – min yndlingsret, så det kunne ikke være bedre og bedre blev det da heller ikke for det var ligesom om, at min forkølelse blussede op igen, så jeg måtte lave en Maude og lægge mig en times tid. Det er ret så ubelejligt, at være syg på sin ferie – især når man ofte skal videre for at overholde tidsplanen, men jeg takker da for, at jeg de fleste gange har kunnet redde det med en lur og nogle Panodil. Vi gik tideligt i seng, da vi var opsat på, at sejle så tidligt som muligt og egentlig havde det hele tiden været planen, at vi lige præcis søndag ikke skulle være på vandet hele dagen, da det var min fødselsdag og vi gerne ville ud og spise, men sådan kom det ikke til at gå.

Hals – Skive

74 sømil – 17 timer

Planen havde været, at vi håbede på, at nå længere end Løgstør og snakkede om Rønbjerg eller Livø. Dagen startede, da også rigtig godt først med lidt fødselsdags morgenmad og så afsted klokken 7.00 med en fin fart, hvilket bare passede perfekt med at vi kunne sejle under Limfjordsbroen klokken 10.00 – havde vi været 5 minutter senere på den, så havde vi ikke nået det.

Morgenmad:

image

Limfjordsbroen ved Aalborg:

image

Vi havde skiftet mellem forsejl og motor og nogle gange begge, så vi kunne have nok fat på. Lige inden Limfjordsbroen tager vi sejl ind, da vinden ikke er rigtig og, så sker der det, der får pulsen til at stige – motoren begynder, at sætte ud! Man når at tænke – det sker bare ikke, hvordan skal vi lægge ind og kan man overhovedet det her? Motoren bliver sat i bak og heldigvis er det tydeligt, at det selvfølgelig er søgræs, der havde sat sig i skruen og motoren kørte igen fint, men øv en forskrækkelse. Faktisk har motoren jo kørt upåklageligt, men den sidste tur sidder stadig dybt i mig og et eller andet sted, så venter jeg bare på, at noget går galt – tror man skal arbejde med sådanne oplevelser, men jeg synes nu også det bliver bedre. Da vi når Aggersundbroen begynder vejret som lovet, at tage til og da vi når Løgstør, så bliver vi enige om, at sejle videre.

Tidligere på dagen:

image

image

Når man kommer hertil, så skal man ud af Løgstør Bredning, hvor sejlrenden går. Hvis vi begynder, at sejle syd på, så går man på grund da her er meget lavt vand – i sejlrenden er der også kun 5- 6 meter. Jeg har engang fået at vide, at bølgerne i Limfjorden ikke kunne blive særlig store og det er jo direkte løgn. I direkte modvind, modstrøm og modbølger, så skal jeg lige love for, at de kan blive store. Og her bander man lidt over at sejlrenden er så lang før man kan begynder, at dreje nedad. Vi sejlede mellem o og 2 knob hele vejen ud og det var ikke sjovt! 😰🌊 Fra broen og til vi kunne vende snuden nedad gik der tre timer. Bølgerne blev ikke mindre, men nu kunne vi da bruge forsejlet i stedet for motoren og det gør, at båden ligger mere behageligt i vandet. Vi blev dog nødt til at gå meget op til vinden for ellers var den for hård, men det gik godt.

Vi tjekkede vejret og kunne se, at det ville blive endnu dårligere dagen efter og blev derfor enige om, at tage tørnen med at sejle hele vejen til Skive selvom vi nok først ville være fremme ved midnat. Da vi kom ned omkring Livø, så tog bølgerne heldigvis lidt af, så de ikke var så store. Da vi nåede ned omkring Junget, så var bølgerne helt til at have med at gøre, men vinden fortsatte dog. På et tidspunkt lå vi så meget på siden, at iPad-billedet vendte sig om. Vi tog sejlet ned og tændte motoren, da bølgerne var til at overse og jeg må sige, at jeg stadig skal vende mig til når båden ligger på siden – jeg bliver bedre hele tiden, men stoler ikke nok på, at den ikke vælter.

Vi bruger i øvrigt DMIs havprognoser og tjekker også vejret på Sejl Sikkert appen.

I de her situationer er det ikke mig, der styrer båden og i virkeligheden ville det nok være en god ide, at gøre noget af tiden, så jeg får en bedre føling med den. Umiddelbart, så har jeg slet ikke lyst til at sejle i sådan noget vejr og jeg får prøvet lidt grænser af. Hvis jeg fra starten af havde planlagt turen noget bedre i forhold til den tid, der egentlig var til rådighed, så havde jeg undgået mange problemer, men det hører jo med, det med at blive klogere.

På trods af vind og skiftende størrelse bølger nu, så begyndte vi at kunne hygge os igen og snakke lidt om vejr og vind 😉 Der var blevet stjerneklart og det var rigtig smukt set fra havet, hvor der ikke var lys ⭐️. Da vi nærmede os Skive stod jeg med lommelygte og fandt bøjerne, der jo har reflekser på, så vi undgik, at sejle ind i dem. Vi følger selvfølgelig søkortet, men derfor skal man jo altid holde udkig alligevel – bøjer har før flyttet sig. Derfor – hav altid en stærk lommelygte med 🔦. Klokken midnat lagde vi til på vores plads i Skive havn og fødselsdagsmiddagen kom til at bestå af den meget kulinariske oplevelse: McDonalds som vi lige nåede inden de lukkede 🍔. Vi var glade for, at vi havde valgt, at sejle hele turen til Skive og sov helt fantastisk.

Hvalpsund – Sundsøre færgen:

image

Splint på sin plads 226 i Skive lige efter hjemkomsten:

image

Jeg har meget evalueringsarbejde oven på denne tur og jeg ved, at tiden er vigtig for man ved aldrig hvad der sker undervejs.

Jeg har fået så mange beskeder og tilkendegivelser fra folk under denne tur og jeg sætter pris på det hele, så mange tak for det. Jeg er glad for, at nogen finder det inspirerende, spændende eller sjovt, at følge med i.

Ohøj for nu – Sejlerpigen ⚓️

   

Elsker at være vandturist i mit eget land!

GOPR8778

Så er jeg lige for en stund ved computeren igen. Startede på dette indlæg i går, mens jeg sad i båden på Samsø, samtidig med at det regnede og blæste udenfor. Det er selvfølgelig ærgerligt med vejret, men det er også hyggeligt og jeg får lavet nogle andre ting end jeg ellers gør. Sidste gang jeg skrev herinde var den 28. juli, hvor vi var på vej til Assens. Siden da er jeg kommet hele vejen syd om fyn og op igennem Storbælt. Jeg har på få dage fået øjnene op for et fantastisk Danmark og er kun ærgerlig over jeg ikke havde mere tid til at besøge alle havne i det sydfynske øhav. Følg med herunder, hvis du vil læse om hvad jeg har oplevet siden sidst.

Middelfart – Assens

15 sømil – 3 timer og 30 minutter

Vi havde en god tur til Assens og som sagt, så skulle vi holde fødselsdag. Jeg har fået flere lykønskninger – tak for det, men det var nu ikke mig, der havde fødselsdag denne gang – jeg venter til på søndag 🙂

Det var i øvrigt (næsten) denne fleecetrøje fra Musto, jeg var den glade giver af. Den eneste forskel var at, den jeg gav var den tidligere model, der også er fleece udenpå, hvor denne er lavet i noget materiale, der eftersigende bedre kan glide en jakke henover. Jeg valgte dog den bløde forgænger 😉 Den nye model kan  købes ved Aarhus Seashop

musto

Det var helt fantastisk vejr i Assens og heldigvis ikke langt derfra lå en brugs, så vi kunne få handlet ind til grill og lidt andet (handel altid indtil flere dage, man ved aldrig om der er butikker, hvor man kommer hen!). Vi nåede tilbage og gik i gang med maden, hvilket passede perfekt tidsmæssigt i forhold til de gæster, der var inviterede. Man kan sige, at det også var godt, at vejret var så fint, for vi ville have haft problemer med alle, at være på båden. Med god vilje kan man sidde 4 voksne personer ved cockpitbordet og vi var seks. Hvis vejret var dårligt, så skulle vi alle sidde sammenklemt nede om læ, hvilket nok var gået, men det havde været trangt. Vi fandt en ledig bænk, hvor, der var fin plads til os alle. Tjek lige den fødselsdagskage gæsterne havde med:

image

Da gæsterne tog hjem kunne vi fornøje os over en god dag og en smuk solnedgang.

image

Assens havn er generelt rigtig fin og, der er også en stor maineforretning, hvis man mangler noget. Vi tjekkede bl.a. motoren igennem  (den kører stadig fantastisk!) og kiggede til impelleren, da det var en af de ting vi ikke havde nået tidligere og vi kom selvfølgelig til at ødelægge den, men vi havde en ekstra heldigvis. Vi valgte dog alligevel lige at købe en ekstra ved marineforretningen, så vi altid har en i overskud – reservedele er godt!

Assens – Lyø

20 Sømil – 4 timer og 45 minutter

Vi valgte, at sove længe i Assens ovenpå flere dages travlhed. Det var dejligt og vi blev enige om, at sejle mod Lyø. Egentlig har planen hele tiden været, at vi gerne ville til Dyvig, men vi kunne se på tiden, at den ikke var til det i denne omgang – det havde ellers været det eneste vi vidste vi skulle, men sådan er det jo når man sejler – planerne ændrer sig og i virkeligheden var det jo ikke særlig godt planlagt, men jeg var tidsoptimist. Til gengæld, så fortrød jeg ikke, at vi sejlede til Lyø – det er nok det hyggeligste sted jeg har været på turen. Havnen var propfyldt, men vi fandt heldigvis en plads. Det var halvsent vi kom i havn og det var egentlig et sats, da vi så et skilt mod Café Lyø for måske var der lukket, men gik afsted. Det er virkelig ren idyl på Lyø og jeg har også fået anbefalet købmanden der, men der var desværre lukket. Jeg mødte tamhøns og tamænder på vejen og jeg elsker altså høns – jeg følger bl.a.: https://www.facebook.com/Voyage-dYvinec-Guirec-Soudée-264815366998831/?fref=ts der er en fransk fyr, der sejler rundt med hans høne – virkelig sjovt!

Nå, men vi fandt frem til Café Lyø. De var ved, at lukke fordi, der ikke havde været gæster hele dagen, men alligevel kunne de sørge for lidt mad og drikke til os. Vi sad på terrassen, drak rosé og spiste tapas og hjemmelavede triple fried frice. Det var så lækkert og der var kanon stemning. Det var nogle unge fyre fra kbh, der havde overtaget forpakningen af stedet og de havde været i gang i 5 uger og det var den første dag, hvor der havde været lidt stille. Jeg vil meget gerne anbefale det for det var lækkert, hyggeligt og der var god service. Café Lyø er indrettet i en gammel skolebygning. Se mere om stedet her: https://www.facebook.com/cafelyoe/?fref=ts

Desværre har jeg ingen billeder fra stedet – jeg må blive bedre til at tage nogle flere billeder. Her er lige to billeder fra øen:

image

image

Lyø – Avernakø – Drejø

14,2 sømil – 3 timer og 15 minutter

image

Vi tog tidligt afsted for at lægge til ved Avernakø til frokost. Det var en fin ø, hvor tiden synes, at stå lidt stille. Fx var den lille købmand lidt som en kiosk fra min barndom. Her er også lidt spisesteder, garagesalg og en del huse til salg, hvis man skulle være interesseret. De har desuden en lidt anderledes smag i havepynt:

image

I havnen oplevede vi denne båd, der er samme slags som Splint – en Albin Accent 26, men i en noget utraditionel farve:

image

Turen gik herfra videre til Drejø også et virkelig smukt sted. Vi lagde til i Nyhavn, som er en fin moderne havn med gode børneaktiviteter i form af bl.a. en tømmerflåde man kunne hive ud og i fra vandet i et reb, hvor der var net og undervandskikkerter. Jeg ville have elsket det som barn. Desuden hørte der en christianiacykel til havnen som man gratis kunne låne, hvis man skulle op og handle ind. Vi gik dog op til byen, hvor vi var på den mest charmerende café, hvor vi fik øl og jordbærkage. Cafén har til huset i en gammel bindingværksgård, der også fungerer som museum: http://www.gl-elmegaard.dk/

image

image

Derefter gik vi en tur ned til den gamle havn – en meget lille havn og det var vidst godt, vi ikke havde valgt, at sejle til den i stedet for Nyhavn for her var ikke plads. Jeg kunne se, at der skulle være lidt festlig aktivitet på havnen om aftenen, så derfor blev det bestemt, at aftensmaden skulle indtages her i form af pølser med brød og fadøl – ikke nogen kulinarisk oplevelse, men hyggen opvejede menuen.

På vej til havnen vokser der de skønneste sommerblomster langs markerne og jeg mistænker, at de bevidst har sået dem, men det gør ikke noget for det er så smukt og billedet på dansk sommer!

image

Uden at være ekspert på traktorer, så vil jeg også mene, at jeg aldrig har set så gammel en John Deere som jeg så på Drejø:

image

Gammel Havn:

image

Drejø – Marstal

8,5 sømil – 2 timer og 15 minutter

Turen gik videre dagen efter mod Marstal. Jeg vidste ikke meget om byen i forvejen. Jeg vidste, at det var en søfartsby med søfartsmuseum og nærmest et must for en sejler. Jeg blev meget positiv overrasket over byen. Selvom noget virker som om at det har haft sin tid, så var her stadig liv, smukke gader og fantastisk stemning. Havnen er kæmpestor og jeg havde svært ved at finde ud af hvor man skulle betale. Jeg kunne se, at havnekontoret lå helt oppe i den anden ende af havnen og måtte begive mig ud på en længere gåtur for at erfare et skilt på døren, hvor der stod, at havnepenge ville blive opkrævet på broen. Kunne man ikke lige have sat et tydelig skilt oppe ved broen? Nå, men pyt med det for efter det havde regnet lidt, så var vejret klaret op og jeg kom forbi en restaurant, hvor jeg fik serveret muslinger, pomfritter og aioli, hvilket reddede mit humør 😉

image

Det var selvfølgelig en selvfølge, at søfartsmuseet skulle besøges. Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med, men også her blev jeg positivt overrasket. Det var jo kæmpestort med billeder, modeller, udstyr og historier. Virkelig spændende og det vil jeg gerne anbefale til alle, der kommer forbi Marstal 🙂 Se mere om museet her: http://marmus.dk/da/

image

image

Lidt stemningsbilleder:

image

image

image

Hvis man kommer forbi Marstal er det også et must, at besøge Bille Knudsen – en forretning, der har ALT! Fra badeværelsesmåtter, sejlergrej til dametasker – ALT!

image

Marstal – Dageløkke

20,9 sømil – 4 timer

Vi havde haft en plan om, at skulle forbi Strynø, men vejret var ikke til det desværre, så vi valgte at tage et stykke op i Langeland og kursen er jo så i nordgående retning og mod hjem igen. Det passede perfekt, da det var begyndte at blæse op lige som vi lagde til i Dageløkke.

Man kan sige, at Dageløkke var noget af en oplevelse, men mest fordi det undrede mig, at stedet virkede dødt. Jeg fik googlet og fandt ud af, at havnen havde været gået konkurs tidligere på året og tre brødre nu havde overtaget stedet. Jeg håber de får sat gang i det hele igen for naturen omkring er rigtig smuk, så der er masser af potentiale. Der var i øjeblikket ikke ansat nogen havnefoged, så man skulle enten smide pengene i en kuvert eller betale med mobilpay – hvilket er virkelig dejligt, at mange er begyndt, at bruge, da jeg sjældent har kontanter på mig. 120 kroner var efter min mening lidt i overkanten, men stedet har vidst hårdt brug for pengene.

image

På havnen var der en lukket restaurant:
image

En lukket købmand:image image

Og en lukket havnegrill, der vidst tidligere havde fungeret som fiskehandler:image

Stemningsbilleder:

image

image

image

Hvis ikke man kan læse, hvad der står på skiltet ved siden af stenen, så har jeg lige gengivet det her:

Den meteoroligste sten

Ved nøje iagttagelse af denne sten, kan man få den aktuelle vejrsituation.

  • Hvis stenen er våd – er det regnvejr
  • Hvis stenen er hvid – er det snevejr
  • Hvis stenen er usynlig – er det tåget
  • Hvis stenen er varm – er det solskin
  • Hvis stenen er kold – er det frost
  • Hvis stenen er faldet ned – er det orkan
  • Hvis stenen er borte – er der nogen som har taget den

Dageløkke – Ballen (Samsø)

50 sømil – 11 timer

Planen var egentlig at går ind ved enten Kerteminde eller Korshavn, men vejret var utrolig godt sejlvejr samt, at mogendagens vejr så ud til at bliver meget vådt og blæsende. Derfor valgte vi at fortsætte til Samsø nærmere Ballen. Vi har kun hørt om stedet og var på forhånd klar over, at her kunne være pænt fyldt.

Det var en oplevelse, at sejle under Storebæltsbroen. Jeg har kørt her rigtig mange gange og det er jo en kæmpe bro som man med båd kommer til at opleve på en helt ny måde. Jeg husker oven i købet at jeg som barn med færgen over til Sjælland kunne se broen blive bygget. Jeg er på min tur blevet vild med broer også selvom, at vejret de fleste gange lige har ændret sig til det værre – hver gang vi skal under. Jeg er altid lidt nervøs, måske lidt begyndernervøsitet uden grund.

Storebæltsbroen:

image

Som forventet var der fuldstændig proppet i Ballen Havn og min frygt for, at skulle lægge sig udenpå skulle jeg se i øjnene. Det var dog slet ikke noget problem og de tyskere vi lagde til ved (som sjette lag i øvrigt) var meget behjælpelige. Nu har vi jo ikke den største båd, så det er en anelse besværligt, at kravle over på en større en af slagsen, men jeg faldt da ikke i vandet 😊

På billedet er det Splints mast man kan se yderst:

image

Efter den lange tur, så var det vidst velfortjent med en omgang rødspætte – ja tak! Det var meget lækkert på restaurant Dokken. Jeg var virkelig træt efter alt den friske luft, så det blev ikke til meget andet end mad og så på hovedet i seng.

image

image

Onsdag den 3. august – Dag uden sejlads

Vejret så ud til både at blive blæsende og regnfuld, så vi valgte at ligge over. En god mulighed for også at se lidt af øen inden regnen skulle komme. Dagen startede dog allerede klokken 05.00, da er større svalefamilie flyttede ind på søgelænderet til morgensang 😬

image

Tidligt om morgenen gælder det om, at spotte ledige bådpladser, hvis man vil gøre sig nogen forhåbning. Vi var heldige og fandt en 😊

På havnen er der cykeludlejning, så det var en god mulighed for at komme lidt rundt. Vi cyklede til Tranebjerg, drak kaffe og rabarberdrik på Café Kunst, handlede i Netto, der er noget billigere end den Dagligbrugs på havnen. Da vi kom tilbage til Ballen spiste vi frokost på Røgeriet på havnen, der havde nogle overskuelige og gode retter på menukortet. Stedet har mange udendørspladser og få indendørs, så det var heldig nok der var en plads, da det ellers begyndte at stå ned i stænger og blæse.

Regnvejr skal bruges på hygge og praktiske ting i båden. Det er så hyggeligt, at høre det regne udenfor når man sidder inde i varme og tørvejr (knap så hyggeligt, når man skal på toilet, der ligger noget væk fra båden). Der blev ryddet op, set en film og jeg begyndte på dette indlæg.

Da vi tidligere på ugen var vågnet på Drejø, havde jeg haft ondt i halsen – det var her om aftenen vendt til meget forkølet og ondt i hovedet, så det endte med, at jeg ikke blev færdig med at skrive indlæg og jeg var ret tvivlsom om jeg ville kunne sejle dagen efter.

Lidt fra Samsø:

image

image

Samsø – Grenå

39,5 sømil – 7 timer

I skrivende stund ligger jeg i Grenå. Som man nok kan regne ud, så kom jeg afsted på trods af sygdom. Vi blev enige om, at sejle for at kunne nå Limfjorden fredag, da vejret skifter lørdag og der skulle vi gerne være væk fra Kattegat. Der var rigtig meget vind og store bølger i dag, men det hele gik i den rigtige retning, så vi tog afsted selvom jeg det meste af tiden følte mig som et svageligt kvindemenneske, der hørte mere til i sengen frem for i cockpittet på Splint. Husk altid: Strepsil, panodil, hexokain og næsespray! På trods af svagelighed, så er vi nået Grenå for fuld fart. Vi surfede ligefrem på bølgerne og fartrekorden blev 10,7 knob! Det lyder måske ikke af meget, men med vores 26 fods båd, så er det rigtig meget. Normalt når det går godt, så sejler vi 5-6 knob. Nu vil jeg pleje mit korpus, da en lang dag også venter i morgen – dog med lidt mildere vejr 😊

Ohøj

image

Godt inde i den første uge som feriesejler

image

Da jeg startede med, at skrive dette indlæg, så sad  jeg i Splint med en kold Tuborg Classic i Mårup på Samsø – mit første besøg på øen nogensinde. Desværre kom jeg ikke til at opleve, så meget der, da jeg skulle afsted videre næste morgen for at nå at komme til Sydfyn inden turen går hjem igen. Indrømmet – da turen blev planlagt, så var det noget tidsoptimistisk og det var først et par dage før afgang, at vi kom til at se på tiden…. Kan vi overhovedet nå det og bliver det noget hastværk? Vi har ca. 17 dage – Skive – Sydfyn og Skive igen. Vi er blevet enige om, at vi når det vi når og så tager vi nogle lange dage på vandet på vej ud og hjem.

Skive – Attrup

40 sømil –  9 timer

Her sejler vi ud af Skive Søsportshavn:image

Vi lagde fra Skive lørdag og der var selvfølgelig ikke særlig meget vind og det, der var kom som modvind. Jeg havde på daværende tidspunkt ikke fået min tillid til motoren tilbage, men efterhånden som den fortsatte uden problemer, så kunne jeg ånde lettet op.

Ingen vind:

image

Da vi kom op til Løgstør og svingede ind mod Aggersund, så fik vi en lille smule vind, så vi rullede forsejlet ud og det gav lidt ekstra fart. Vi kunne bagud se en ordentlig tordenbyge og selvfølgelig, da vi kommer hen til Aggersundbroen og skal ligge og kredse, så stod det bare ned i stænger. Da vi endelig kom igennem, så var “hjælpevinden” væk, så vi tog det sidste stykke for ren motor. Vi lagde til i Attrup – en lille havn, hvor man skal være meget opmærksom på dybden. Der lå en havnerestaurant, men deres køkken lukkede 19.30 og vi kom ind klokken 20.00. Jeg går ud fra, at de ikke har særlig mane gæster siden deres tidlige lukketidspunkt. Der var heller ikke andet, der havde åbent, men en hyggelig lille by og smuk natur – lidt Morten Korch.

Attrup:

image

Attrup – Hals

35 sømil – 7 timer 45 minutter

Søndag tog vi afsted fra Attrup og satsede på at nå til Hals. Modvind selvfølgelig (den smule vind, der var). Det var en fin dag og varm, så det var skønt nok – selvom vi godt ville havde ønsket lidt vind fra den rigtige retning. Vi lagde ind til middag ved Marina Fjordpark ved Aalborg, så vi kunne tanke, proviantere og få noget frokost – jeg undre mig over hvorfor større lystbådehavne ikke har en form for restaurant. Vi nåede til Hals omkring 20.30 lavede mad og spiste udenfor – det var så skønt og tiltrængt. Det er så hyggelig, at sidde midt i en havn med liv omkring sig, men samtidig føle, at det er privat med mad og vin 🍷

Vi havde på vores tur gennem Limfjorden set rigtig mange sæler også helt tæt på og det er så hyggeligt, at se hvordan de følger med. Man skal også være særlig opmærksom på søgræs – her er virkelig meget og der er stor chance for, at det vikler sig om skruen, så husk lige en gang i mellem, at sætte den i bak og så frem igen – sådan undgår du let problemer.

Hals – Grenå

43 sømil – 12 timer 15 minutter

Mandag fra Hals og syd på. Mens især nord og østjylland, blev ramt af et skybrud, der var på alle overskrifter på netaviserne, så holdte vi os i tørvejr ude på vandet. Vi havde ellers sørget for forberedelse til det helt store uvejr. Lige uden for Hals stikker der i øvrigt et vrag op over vandet og jeg har endnu ikke kunne google mig frem til hvad det er for noget – er det fx bevidst til dykkere eller? Jeg må google lidt mere.

Uvejret over Østjylland:

image

Nå, men dagen stod på store bølger fra starten af, de tog dog heldigvis lidt af igen, men direkte modvind hele vejen – hvor tit kommer vinden direkte fra syd? Åbenbart når vi skal den vej. Det var lidt en milepæl, at få sejlet det stykke af Kattegat til Grenå. Sidst vi sejlede det i nordgående retning, så var det med søsyge og natsejlads. Turen nu i modvind var lang, men vi overlevede og motoren opfører sig præcis som vi gerne vil. Denne gang møder vi også en del andre både på vandet, hvor i mod sidste gang, hvor vi nærmest var de eneste. Vi kom til Grenå lystbådehavn klokken 21.00, gik i bad og gik i seng.

Grenå – Samsø

36 sømil – 8 timer 30 minutter

Vi fik handlet lidt ind fra morgenen af og sejlede fra Grenå klokken 10.00 og satte kurs mod Mårup på Samsø – her har jeg som sagt aldrig været, så det er dejligt at have prøvet det. Vi startede sejlturen med fuld sejl for første gang på turen – så dejligt, men det varede desværre ikke ved, da vinden gik over til direkte (svag) modvind – igen?! Vi havde en kort byge, men ellers var det tørt og meget af tiden med sol. I Mårup fandt vi heldigvus en ledig plads. De har gjort det sådan i havnen, at to både skal deles om en pæl bagtil. Det er der åbenbart mange, der ikke forstår og tror det bare er en bred plads, så de spænder tovværket ud mellem to bagpæle, så andre både ikke kan komme ind ved siden af. Det er måske ikke så smart, at det ikke er tydeligt skiltet, da det tager meget plads.

Vi spiste på en lille havnecafé, der havde dagens ret – kartofler (mon de var fra Samsø?), spidskål og frikadeller – dejligt med et ordentligt måltid og med kartofler og sovs – jeg elsker sovs og kartofler! 😋

Det er ikke sidste gang vi kommer til Samsø!

Dagens ret:

image

image

Samsø – Middelfart

45 sømil – 11 timer 15 minutter

Tidligt onsdag morgen tog vi fra Samsø. Vi vidste ikke hvor langt vi ville nå, men gerne til Strib eller længere. Vi havde rigtig god vind og kunne sejle med sejl det meste af vejen, så det var virkeligt et plus, hvilket kompenserede lidt for det var køligt. Da vi kom ned til Lillebælt blev vi dog sat lidt på prøve med vind fra en lidt forkert side og meget modstrøm, men vi klarede det og det var da også en oplevelse, at sejle under de to broer som man har kørt på så mange gange. Straks, da vi var under nummer to bro, så ændrede landskabet sig og jeg må sige, at jeg blevet taget med storm af den smukke natur – en virkelig idyllisk og hyggelig vej! Vi nåede om til Middelfart Lystbådehavn og som vi skulle til, at ind, så begyndte det ellers, at øse ned, men set i bakspejlet, så har vi også været heldige, at sejle udenom de fleste andre byger. På Middelfart lystbådehavn har de finde badefaciliteter, dog synes jeg at 1 kr. pr. halve minut er lidt dyrt for lunkent vand. De mangler dog også nogle toiletter, der ikke ligger i baderummende, da de er optaget i længere tid hele morgenen. Men alt i alt en stor flot havn. Desuden er der gode muligheder for, at ligge for svaj uden for haven.

Den nye lillebæltsbro:

GOPR8830

Fænøfærgen i Lillebælt:

image

Middelfart – på vandet til Assens

I skrivende stund er vi på vej til Assens – vindstille, men med sol. Der er fødselsdag på båden og gaven skulle da selvfølgelig bestå af en lækker sejler fleece fra Musto – købt til yderst fordelagtig pris ved Aarhus Seashop – altid god service og gode priser – også når man kommer 5 minutter i lukketid.

Delfinerne har ikke vst sig for os endnu, selvom flere har set dem her i nærheden, men til gengæld har vi set rigtig mange marsvin – det er så hyggeligt!

Nu må vi se hvor turen går hen i morgen, men tror vi skal sove lidt længere oven på en fødselsdagsfejring i aften 🇩🇰image

Ohøj herfra ☀️⛵️⚓️

 

Turen går til Sydfyn, men hvor?

FullSizeRender

Det er helt forfærdeligt… Arbejdet har stået i første række i noget tid og weekender har været fyldt med ting man skulle deltage i. Det har resulteret i, at vi ikke har været oppe ved båden i en måned nu! 😁 Jeg har trøstet mig med, at det for det meste af tiden har været dårligt sejlvejr, men derfor ville man jo godt have kunnet være på den og hygget om den.

Derfor glæder jeg mig også endnu mere til ferien, hvor vi skal afsted på togt til det sydfynske. Vi sejler afsted fra Skive lørdag den 23. og regner med at være væk i uge 30 og 31.

Vi kommer til at bruge et par dage på at sejle ud af fjorden og ellers så går turen sydpå. Vi overvejer måske, at lægge ind Samsø for der har jeg aldrig været – pinligt! Ellers så er det eneste sikre stop på vejen indtil videre Dyvig. Jeg har fået Dyvig anbefalet af så mange, så det ville være dumt, at sejle forbi når vi nu er i nærheden. Ellers er det planlagt, at Splint skal lægge til ved selve Fyn et sted, men hvor? Og også ved Langeland. Der er så mange fine små øer dernede, men hvilke skal man vælge og er det overhovedet til at komme til? Jeg regner med at vi sejler hjem via Storbælt og glæder mig til at sejle under Storbæltsbroen 😃

Jeg håber meget at det bliver en spændende tur, men gerne udramatisk, uden motorproblemer og nu med anker, men mon ikke der er et eller andet at skrive om som kan få nogle af perfektionistsejlerne op i det røde felt – nu må vi se (det er jo åbenbart Paradise Hotel på vandet) 😉 Vi håber på godt vejr, glade mennesker og endnu et eventyr, der er værd, at skrive hjem om ⛵️

Jeg glæder mig til at opleve Fyn. Jeg har altid boet i Jylland og er kommet meget på Sjælland og derfor har jeg mest set Fyn fra motorvejssiden og som det der ekstra bump på vejen fra a til b. Det er ikke andet end et par år siden jeg var inde i Odense by for første gang og blev fanget af charmen. Mon ikke jeg bliver mindst ligeså imponeret, når jeg ser Fyn fra sydsiden. Fyn – jeg glæder mig til at lære dig at kende! 😊

Alle forslag til, hvor det er værd at lægge ind, eller steder man ikke skal komme i nærheden af, samt andre gode råd modtages med kyshånd.